
Under coronanedlukningen skrev jazzsaxofonist og komponist Benjamin Koppel bogen 'Annas Sang', der senere skulle gøre ham landskendt for sit forfatterskab, såvel som for sin musik.
Nu har Benjamin Koppel vundet De Gyldne Laurbær for opfølgeren 'Sommerfuglens stemme'.
Det oplyser Politikens Forlag.
'Sommerfulgens stemme' handler om den jødiske familie Koppelmans slægtshistorie, der bliver fortalt gennem flere årtier. Ligesom 'Annas Sang' tager bogen udgangspunkt i Benjamin Koppels egen familiehistorie.
"Romanen rækker både tilbage i tiden og fortæller om Anden Verdenskrigs udryddelseslejre og taler ind i vores tid med en hovedperson, der kæmper for at sætte børn i verden, og hvordan det kan være en stor udfordring for éns egen eksistens og parforhold," udtaler formand for Boghandlerforeningen, Lone Haagerup.
De Gyldne Laurbær er en dansk litterær pris, der uddeles af danske boghandlere. Prisen har eksisteret siden 1949, og tidligere vindere tæller Karen Blixen, Klaus Rifbjerg og Tove Ditlevsen.
Med i opløbet til prisen i år var Morten Pape for ’Nøglebarn’, Linea Maja Ernst for ’Kun til navlen’ og Anne Lise Marstrand-Jørgensens ’Ræveår’.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget














































