Om  
Jørgen Sloth
Jes Brinchmann Christensen

Cepos udnævner ny cheføkonom

Cepos' nye direktør, Jes B. Christensen, har valgt at udnævne den fungerende cheføkonom, Jørgen Sloth, til at overtage rollen permanent fra det nye år.

<div>CEPOS' fungerende cheføkonom, Jørgen Sloth, vil overtage rollen permanent fra det kommende år.<br></div>
CEPOS' fungerende cheføkonom, Jørgen Sloth, vil overtage rollen permanent fra det kommende år.
Foto: Jakob Melgaard
Bolette Høj

I dag har Cepos offentliggjort, at Jørgen Sloth vil avancere til stillingen som cheføkonom fra 1. januar 2024. Efter otte år i tænketanken og en periode som fungerende cheføkonom har Jørgen Sloth nu fået den permanente udnævnelse. Beslutning er truffet af den nytiltrådte direktør, Jes B. Christensen.

Det skriver Cepos i en pressemeddelelse.

"Jørgen er i mine øjne Danmarks bedste strukturøkonom og besidder en faglighed, der ikke er til at sætte en finger på," siger Jes B. Christensen, direktør i Cepos.

Jørgen Sloth er blevet oplært af den afdøde Mads Lundby Hansen, Cepos' tidligere cheføkonom, der døde i sommer efter en længere periode med sygdom.

"Jeg ser frem til at blande mig i den økonomiske debat fra frontlinjen og bidrage til, at den økonomiske politik baseres på fakta. Jeg har haft den store fornøjelse at arbejde for Mads Lundby Hansen i mange år, og der er ikke nogen, der kan erstatte Mads. Men det er en stor ære for mig at få lov til at videreføre Mads’ enorme indsats for det borgerlige Danmark,” siger Jørgen Sloth.

Jørgen Sloth er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 2008 og har en baggrund som økonom i både Finansministeriet og Verdensbanken.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Sloth

Cheføkonom, Cepos
cand.polit.

Jes Brinchmann Christensen

Direktør for Cepos, medlem af Fonden for Entreprenørskab
cand.polit. (Københavns Uni. 2003), MBA (AVT Business School 2013)

0:000:00