
29. februar 2024 kl. 12.47
Efter over to årtier i politik og en rekord som den længst siddende regionsrådsformand er det slut.
Tidligere regionsrådsformand Ulla Astman træder ud af regionsrådet i Nordjylland til fordel for en stilling som kontorchef i HK Nordjylland.
Det skriver hun på Facebook.
"Efter at have været folkevalgt i 26 år – heraf regionsrådsformand i 14 år – er det en beslutning, der er vemodig, men som jeg er fuldstændigt afklaret med," skriver hun.
Ulla Astman blev første gang valgt i 1998 til Nordjyllands Amtsråd.
Hun sad som regionsrådsformand fra 2007 til 2021 og er den længst siddende regionsrådsformand i Danmark.
Hun tabte seneste formandsvalg i Region Nordjylland til Venstres Mads Duedahl og har siden 2022 været medlem i regionsrådet.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump

















































