Pernille Taagaard DinesenDirektør for museet Køn siger op – "meget fjernt fra min profil"

Efter halvandet år som museumsdirektør for Køn - Gender Museum Denmark har Pernille Taagaard Dinesen valgt at fratræde sin stilling.
Det oplyser hun på Linkedin.
Fratrædelsen sker i forbindelse med et mismatch mellem stillingsopgaverne og Taagaard Dinesens fokusområder.
"Jeg må imidlertid erkende, at det overordnede indhold i arbejdet som museumsdirektør på Køn har vist sig at være et andet, end jeg havde forventet. Herunder har jeg primært brugt min tid på budgetter, drift og administration, hvilket ligger meget fjernt fra min profil," skriver den afgående direktør og fortsætter:
"Jeg er cand.mag. i kunsthistorie og dramaturgi, og det er de kreative og organisatoriske udviklingsopgaver, der er mine spidskompetencer. Det er de kompetencer, som jeg vil prioritere fremadrettet."
Pernille Taagaard Dinesen har tidligere været tilknyttet Aros i knap 17 år. Hun roser i sit opslag Køns personale og bestyrelse.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget












































