Claus Larsen blev født i Aalborg. Efter en tid som styrmandselev i rederiet J. Lauritzen opnåede han den juridiske embedseksamen i 1964 - og dommervejen lå foran ham. For allerede samme år blev Claus Larsen dommerfuldmægtig i Holbæk og Holsted frem til 1974.
Efter nogle år som retsassessor i Helsingør Kriminalret kom Claus Larsen til København som dommer i Københavns Byret 1980-87. Han flyttede til Retten på Frederiksberg 1987-93, hvorefter han så fuldendte karrieren som præsident for Københavns Byret 1993-2004.
Claus Larsen var medlem af bestyrelsen for Den Danske Dommerforening 1983-86 og 1987-88 samt formand 1988-93.
Både som formand for Dommerforeningen, som byretspræsident og siden som pensionist fra 2004 deltog Claus Larsen i den offentlige debat med kritik af stramninger, som han fandt for overdrevne eller betænkelige. Det gjaldt eksempelvis krav om hårdere straffe og den omstridte tuneserlov.
Den faglige interesse kom til udtryk i hans bog med anekdoter og vittigheder fra den juridiske verden. Claus Larsen sad også i bestyrelsen for Københavns Retshjælp og var engageret i restaureringen af C.F. Hansens Københavns Byret.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump

















































