Køb abonnement
Annonce
Om  
Wolfgang Schäuble
Angela Merkel

Dødsfald: Fhv. tysk finansminister Wolfgang Schäuble (81)

Foto: Jose Luis Magana/AP/Ritzau Scanpix
28. december 2023 kl. 09.56

En politisk veteran er sovet ind. 

Det er den tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble, der er død i en alder af 81 år. Det oplyser hans familie til det tyske nyhedsbureau dpa. 

Wolfgang Schäuble var medlem af Tysklands forbundsdag i 50 år for CDU, samt formand for forbundsdagen fra 2017 til 2021. 

Schäuble er bedst husket som finansminister under daværende forbundskansler Angela Merkel fra 2009 til 2017. En tid, der var præget af økonomisk krise både i og udenfor Europa.

Internt i EU var særligt Grækenland presset økonomisk, og EU, med Tysklands store pengepung og Merkel og Schäuble i front, i samarbejde med den Internationale Valutafond kom landet til hjælps med kriselån for at undgå et græsk statsbankerot. 

Schäuble blev medlem af den tyske forbundsdag tilbage i 1972, hvor landet stadig var delt i to. I 1989 blev han Indenrigsminister i Helmut Kohls regering, hvor han fik rollen som vesttysk hovedforhandler i forbindelse med Tysklands genforening i 1990.

Ni dage efter genforeningen i 1990 blev Schäuble livsfarligt såret, da en psykisk syg person skød efter Wolfgang Schäuble under et vælgermøde i Oppenau i hans hjemstat Baden-Württemberg. Det efterlod Schäuble lam i underkroppen, hvorfor han sad i kørestol resten af sit liv. 

Wolfgang Schäuble blev født under krigen i 1942 i Freiburg og har studeret både jura og økonomi ved Albert-Ludwigs-Universität Freiburg og Universität Hamburg. 

Han sov ind i sit hjem tirsdag 26. december 2023. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026