
Steen Nørskov er DR's nye faste korrespondent i Tyskland med base i Berlin. Han overtager efter Michael Reiter, der drog hjem til Danmark i slutningen af 2023.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
"Der er meget vrede og frustration i Tyskland i disse år over, at mange ting ikke fungerer, som de gjorde engang. Men der er også stor beslutsomhed og vilje til at finde nye veje og genopfinde sig selv som nation," siger Steen Nørskov og fortsætter:
"Jeg glæder sig virkelig til at se og mærke de store forandringer, tyskerne oplever i disse år, og fortælle om hvorfor de mener og gør, som de gør."
Steen Nørskov har arbejdet for DR siden 1998, herunder som sikkerhedspolitisk medarbejder og DR’s korrespondent i Mellemøsten fra 2007 til 2011.
Han har desuden været vært på 'Orientering' og 'Arabiske Stemmer' og på TV-programmerne 'DR2 Dagen' og 'Deadline'.
Omtalte personer
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne
















































