
DSB's nye underdirektør for togdrift bliver Jesper Bremholm.
Det skriver han selv på Linkedin.
"Med min baggrund inden for drift, optimering og samarbejde, ser jeg frem til at anvende min erfaring og ekspertise. Målet er at skabe en stærk, moderne og innovativ serviceleverandør, der fortsat leverer pålidelig og effektiv togdrift i Danmark," skriver Jesper Bremholm.
Han bliver ansvarlig for ledelsen af en medarbejdergruppe på cirka 2500 personer, herunder planlæggere, lokomotivførere, S-baneførere, togrevisorer og togførere.
Jesper Bremholm overtager fra Michael Højgaard, der efter fire år hos DSB meddelte i november, at han skal være administrerende direktør i Topas Explorer Group.
Jesper Bremholm har tidligere været driftschef hos PostNord, DGI-Byen og Boligforeningen 3B. Han tiltræder stillingen hos DSB 1. februar.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump

















































