
Alting har en ende.
Også for Hans Christian Schmidt (V), der efter 30 år i Folketinget har besluttet ikke at genopstille ved næste folketingsvalg.
Det skriver JydskeVestkysten.
Hans Christian Schmidt blev valgt til Folketinget i 1994, og er dermed en af de længst siddende aktive politikere på Christiansborg.
Han har tidligere været miljøminister, fødevareminister, og transport- og bygningsminister, og har bestredet adskillelige formandsskaber og ordførerposter, der i dag tæller ordfører for landdistrikter, luftfart, postvæsenet og ældrepolitik.
Men nu er det blevet tid til at takke af for den 70-årige Venstre-politiker, der fremover ønsker at bruge mere tid med familien.
"Jeg vil også gerne nyde lidt af resten af mit liv, " siger Hans Christian Schmidt til avisen.
Og det kan han altså se frem til efter folketingsvalget, der skal afholdes senest i efteråret 2026.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Holstein: Lars Løkke risikerer at skyde sig selv i foden ved at pege på Troels Lund
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne














































