
It-virksomheden Netcompany skifter ud i sin ledelse på hjemmemarkedet.
Den erfarne erhvervsleder Jens Aaløse afløser nemlig Gustaf Löfberg som landechef for Netcompany i Danmark.
Det oplyser Netcompany i en pressemeddelelse.
Jens Aaløse kommer fra en stilling som ledende partner i Maj Invest. Han har tidligere haft topposter i SAS, TDC og Topdanmark.
"Vi går efter at vinde langsigtede, strategiske aftaler, som er samfundskritiske og af høj kompleksitet. Den mission ved jeg, er med til at motivere en erhvervsleder som Jens," udtaler Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski.
I sin nye rolle får Jens Aaløse ansvaret for Netcompanys danske forretning, der netop har indgået to nye aftaler om udviklingen og driften af det nye NemKonto-system for Digitaliseringsstyrelsen, samt administrationen af pensionsopsparinger i Forca.
"Med min erfaring fra statslige og private virksomheder kender jeg Netcompany fra kundesiden, og tror derfor på, at jeg kan bidrage til at vækste Netcompanys største enkeltstående marked og bygge et endnu stærkere grundlag for europæisk ekspansion,” udtaler Jens Aaløse.
Han tiltræder 1. april.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"















































