Peter Horne ZartsdahlIngeniører Uden Grænser henter ny generalsekretær
Ingeniører Uden Grænser har valgt Peter Horne Zartsdahl som ny generalsekretær.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Peter Horne Zartsdahl kommer fra en fireårig udstationering for Udenrigsministeriet, hvor han ledte en international rådgiverstab i Nairobi med projekter i ti lande på Afrikas Horn.
Tidligere har Peter været ansat for FN i Sydsudan, med ansvar for national koordination af civil assistance, og som forsker i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Afrika.
”Med et indgående kendskab til internationalt udviklingsarbejde, teknisk kapacitetsopbygning og rådgivning, er Peter en kæmpe gevinst for IUG. Vi har et stærkt fundament, men vil gerne eksekvere endnu mere på vores strategi," udtaler næstformand for Ingeniører Uden Grænser, Erland Stubkjær Christensen.
Ingeniører Uden Grænser er en teknisk-humanitær organisation af frivillige og medlemmer med tekniske kompetencer, der leverer humanitær hjælp i det globale syd. Organisationen blev oprettet i Danmark i 2001.
Den nye generalsekretær er uddannet i global politik fra Roskilde Universitet og har en kandidat i afrikastudier fra Københavns Universitet.
Indsigt
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"


















































