Maria VentegodtInstitut for Menneskerettigheder finder ny national chef internt
Institut for Menneskerettigheder har ansat en ny national chef. Valget er faldet på Maria Ventegodt, der tiltræder 1. marts fra en stilling som ligebehandlingschef samme sted.
Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.
Maria Ventegodt er uddannet jurist og har skrevet ph.d.-afhandling om menneskerettigheder og handicap. De seneste seks år har hun været instituttets ligebehandlingschef. Nu ser hun frem til en ny rolle på instituttet.
"Indtil nu har mit fokus især været på ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for etniske minoriteter, personer med handicap og andre udsatte grupper. Jeg glæder mig til at bidrage endnu bredere til det vigtige arbejde med at styrke retsstaten og respekten for grundlæggende rettigheder for alle i Danmark og Grønland," siger Maria Ventegodt i pressemeddelelsen.
Med sin nye titel indtræder Maria Ventegodt desuden i den øverste ledelse for Institut for Menneskerettigheder. Direktør for instituttet Louise Holck er sikker på, at Maria Ventegodt vil være den rigtige til at sætte mål og retning og i det hele taget sikre den fortsatte udvikling af instituttets arbejde.
”Med sin stærke faglighed har Maria været med til at skabe mærkbare forandringer for de mennesker, som rettighederne har betydning for. Maria er blevet valgt i et felt af stærke kandidater, og vi har lagt vægt på hendes imponerende indsigt i feltet og evne til at skabe resultater," siger Louise Holck i pressemeddelelsen.
Indsigt
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Simon Bojsen-Møller50 årI dag
Chef for EU-Kommissionens kontor i Nuuk, Grønland
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat















































