
Der er for alvor kommet gang i svingdøren hos tv-stationen dk4, hvor ny mand ind af døren bliver den tidligere EU-parlamentariker og MF'er Jens Rohde (V).
Det oplyser tv-stationen i en pressemeddelelse.
Jens Rohde, som for nylig blev præsenteret som ny direktør for Det Danske Europahus i Mariager, bliver vært på programmet "EU-debatten".
Præmissen for debatprogrammet bliver aktuelle EU-temaer, hvor to gæster inviteres ind i studiet til Rohde.
Programmet får premiere i æteren i dag 3. april, og kanalens faste seere vil derefter kunne se Jens Rohde tone frem på skærmen hver anden mandag.
Jens Rohde vendte i sidste måned tilbage til Venstre, som han ellers meldte sig ud af helt tilbage i 2015. I den mellemliggende periode har han været medlem af både Radikale og Kristendemokraterne.
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på












































