
27. november 2023 kl. 11.25
Det kommende klimatopmøde COP28 bliver uden den amerikanske præsident.
Joe Biden kommer ikke til at deltage på den to uger lange klimakonference i Dubai, skriver New York Times.
Gidseldramaet og krigen mellem Israel og Hamas har opslugt al præsidentens tid, fortæller ledende medarbejdere fra Det Hvide Hus til mediet.
"De har krigen i Mellemøsten og en krig i Ukraine, en masse ting i gang," sagde John Kerry, Bidens særlige udsending for klimaforandringer, i sidste uge.
John Kerry og hans medarbejdere vil være i Dubai, når COP28 løber af stablen i slutningen af november, fortæller mediet.
Her skal Sultan Al Jaber agere forhandlingsleder, imens han er administrerende direktør for det statsejede olieselskab i de Forenede Arabiske Emirater.
Læs også
Indsigt
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker




















































