Sune Gylling Æbelø
Søren SøndergaardLandbrug & Fødevarer henter taleskriver fra Skatteministeriet

Sune Gylling Æbelø, der er taleskriver og chefkonsulent i Skatteministeriet, forlader til april centraladministrationen til fordel for Landbrug & Fødevarer, hvor han starter som chefrådgiver og talerskriver for formand Søren Søndergaard.
Det skriver han på LinkedIn.
Sune Gylling Æbelø har fulgt landbrugets omstilling tæt fra først Miljø- og Fødevareministeriet og senest Skatteministeriet, og han ser frem til at blive en del af arbejdet fra maskinrummet i Landbrug & Fødevarer.
"Jeg glæder mig til – sammen med alle de andre spændende og vigtige opgaver – at kaste mig ind i arbejdet med den omstilling, som de næste mange år bliver toneangivende for Landbrug & Fødevarers virke, og som skal bære dansk landbrug ind i fremtiden," skriver han i opslaget.
Sune Gylling Æbelø er uddannet journalist og har været taleskriver i Skatteministeriet siden 2022. Forinden var han taleskriver i Miljø- og Fødevareministeriet, og han har også tidligere været kommunikationschef i Det Obelske Familiefond.
Indsigt
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog


















































