
Erik Swiatek, der er socialdemokratisk byrådsmedlem i Køge Kommune, trækker sig som gruppeformand efter TV 2's dokumentar 'Den sorte svane'.
Det skriver TV 2, som har fået historien bekræftet af Køge-borgmesteren Marie Stærke (S).
Til mediet fortæller borgmesteren desuden, at hun ikke har grund til at tro, at Erik Swiatek har gjort noget ulovligt, og derfor stadig har tillid til, at han kan fortsætte som byrådsmedlem og som medlem af den socialdemokratiske gruppe – dog uden sin post som gruppeformand.
I TV2's dokumentar kommer det ellers frem, at erhvervsmanden Carl Richard Christensen, også kaldet "Køge-Calle", har hjulpet med at hvidvaske flere millioner kroner. Carl Richard Christensen, som er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem, fortæller desuden i dokumentaren, at han har fine politiske kontakter i kommunalbestyrelsen.
Ovenpå dokumentaren bekræftede Erik Swiatek overfor Sjællandske Nyheder, at han jævnligt har haft frokostmøder med Carl Richard Christensen, som han ikke vil deltage i i fremtiden.
Erik Swiatek har været en del af kommunalbestyrelsen i Køge i mere end 17 år.
Indsigt
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
Nyhedsoverblik

Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv

Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv

Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?














































