
For få måneder siden meldte Mads Fuglede sig ind i Danmarksdemokraterne. Og nu tager han endnu et stik hjem mod sit gamle parti, Venstre.
Ved det kommende kommunalvalg i 2025 stiller han nemlig op som borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Dermed går han efter at vælte Venstre af tronen i den vestjyske kommune, der ellers har bestridt borgmesterposten siden strukturreformen i 2007.
Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.
Lykkedes han med at vriste borgmesterkæden af sin gamle partikammerat Hans Østergaard, vil Mads Fuglede opgive sin plads i Folketinget.
"Jeg er glad for at være i Folketinget og for at repræsentere DD (Danmarksdemokraterne, red.) i Folketinget. Men der er en meget, meget voldsom debat om energipolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune, som gør, at jeg synes, jeg også må lægge mine kræfter i at få en ny retning på den," siger han.
Såfremt han vælges til menigt byrådsmedlem, fortsætter han ligeledes på Christiansborg, lyder det.
Mads Fuglede, der selv er bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune, fortæller i et interview med Weekendavisen om de store energiprojekter, der splitter lokalbefolkningen i to. Det er kommunens energipolitik, danmarksdemokraten vil sætte en ny retning for.
"Absurd grådighed styrer mange af projekterne. Folk får dollartegn i øjnene," som han siger til Weekendavisen.
Indsigt
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Erhvervslobbyister er Danmarksdemokraternes største økonomiske støtter i 2024
Nyhedsoverblik

Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv

Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen















































