Søren Poul Nielsen bliver Merete Riisagers (LA) faglige og politiske sparringsartner i Undervisningministeriet.
Han sætter sig på stillingen som særlig rådgiver for ministeren 19. december, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
38-årige Søren Poul Nielsen kommer fra Professionshøjskolen Metropol, hvor han siden 2010 har været uddannelsesleder med ansvar for lærerfaglig efter- og videreuddannelse.
Siden folkeskolereformen trådte i kraft, har den især dannet udgangspunkt for hans arbejde, men inden Søren Poul Nielsen kom til Metropol, satte han sit aftryk på andre områder hos Danmarks Evalueringsinstitut som medforfatter til en række rapporter for Uddannelses- og Forskningsministeriet, der blandt flere tæller Universitetsevalueringen fra 2010 og Evalueringen af forskningsrådssystemet i 2009.
Merete Riisagers nye særlige rådgiver er uddannet cand.mag. i klassisk filologi og retorik fra Københavns Universitet i 2006.
Undervisningsministeren er den seneste minister i rækken, der har præsenteret nye rådgivere efter regeringsdannelsen. Ældreminister Thyra Frank (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), socialminister Mai Mercado (K) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er blandt de ministre, der har ansat en såkaldt spindoktor for nylig.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
















































