Kirsten Munch AndersenForlod Moderaterne efter møgsager: Tidligere partisekretær får nyt job

"Det tog mig over 30 år. Men nu sker det! Jeg står på egne ben."
Sådan starter Kirsten Munch Andersen sit Linkedin-opslag, hvor hun fortæller om sin nye stilling som partner i Copenhagen Public Affairs.
Det nye karrierekapitel kommer efter, at Kirsten Munch Andersen i september fratrådte sin stilling som partisekretær i Moderaterne efter kun to år i jobbet.
Fratrædelsen skete efter, at B.T. kunne afsløre problemer med mobning og generelt dårligt arbejdsmiljø i partiets politiske sekretariat. Her havde en gruppe medarbejdere sendt en indberetning Arbejdstilsynet, hvor de blandt andet nævnte Kirsten Munch Andersens navn.
"Medarbejderne fortjener at få ro," udtalte hun i forbindelse med sin fratrædelse.
I sit nye jobopslag meddeler Kirsten Munch Andersen, at hun også tiltræder posten som public affairs partner i Rostra Kommunikation.
Kirsten Munch Andersen har tidligere ageret souschef i Venstres Landsorganisation og været politisk direktør i brancheorganisationen Horesta. Hun har også fungeret som fagchef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv.
I dag er hun desuden bestyrelsesmedlem i Lokale og Anlægsfonden.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget














































