
Dansk Folkepartis partiformand Morten Messerschmidt er blevet sigtet for racisme af Nordsjællands Politi.
Det skriver han i et opslag på X.
Messerschmidt blev politianmeldt af en privatperson på grund af et opslag på X, som DF-formanden skrev 10 oktober sidste år.
I opslaget deler partiformanden en gammel annonce af Dansk Folkepartis Ungdom. En annonce som i 2002 førte til, at Morten Messerschmidt, der dengang var formand for DFU, blev dømt for racisme.
Annoncen blev trykt i 2001 og indeholdt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd med koranen i hånden, og den var ledsaget af teksten:
”Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os. Ønsker du det?”
Dommen tilbage fra 2002 lød på 14 dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens paragraf 266, der i daglig tale er kendt som racismeparagraffen.
"Det her handler om, man må sige sandheden om indvandringen," udtaler Morten Messerschmidt til TV 2 News om den nye sigtelse og fortsætter:
"[...] det er et udtryk for at myndighederne er blevet så politiserede, at man nu er mere optaget af at forfølge dem, der siger sandheden om indvandringen end rent faktisk at bekæmpe konsekvensen af indvandringen," lyder det fra Morten Messerschmidt.
I december 2022 blev Morten Messerschmidt frikendt i sagen om svindel med EU-midler.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig












































