Om  
Maria Gudme

Prominent MeToo-debattør overtager Hækkerups plads i Folketinget

Maria Gudme (S) overtager Nick Hækkerups stol i Folketinget. 

"Det er med stolthed, ydmyghed og rank ryg, at jeg snart kan rykke fra tilhørerpladsen og ned i salen," skriver Maria Gudme (S).
"Det er med stolthed, ydmyghed og rank ryg, at jeg snart kan rykke fra tilhørerpladsen og ned i salen," skriver Maria Gudme (S).Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Claudia Steenhard

Initiativtager bag #enblandtos og regionsrådsmedlem Maria Gudme bliver Nick Hækkerups efterfølger i Folketinget. Det skriver hun på Facebook

"Jeg er enormt overvældet, glad, stolt og fuldstændigt overbevist om, at jeg griber chancen nu, hvor den byder sig. Lige om lidt er jeg derfor Socialdemokratiets nyeste folketingsmedlem," skriver Maria Gudme.

Det blev ikke til en folketingspost til Maria Gudme ved sidste valg, hvor hun stillede op i Nordsjællands Storkreds. Dengang gik hun til valg på et opgør med psykiatrien, og det er stadig hendes politiske brændstof, skriver hun. 

"Jeg er ikke bange for at kæmpe for det, jeg tror på, men jeg har også oplevet, hvor altafgørende det er ikke kun at kæmpe for sig selv, men at have folk bag og med mig til at kæmpe for og sammen med. Det er med den mentalitet, jeg vil indtræde som nyt folketingsmedlem."

Stifter af metoo-bevægelse

Maria Gudme var én af stifterne af bevægelsen #enblandtos, der sidste år samlede 322 underskrifter og 79 vidneberetninger om sexisme i dansk politik, efter at tv-vært Sofie Linde havde sat sexisme i mediebranchen på dagsordenen.

Denne indsats betød blandt andet, at Maria Gudme sammen med sine medstiftere Freja Fokdal, Sigrid Friis Proschowsky og Camilla Søe i 2021 modtog Mathildeprisen fra Dansk Kvindesamfund. 

Hun har desuden været regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden siden 2018. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Gudme

Regionsrådsmedlem (S), Region Hovedstaden, formand, forskning-, innovation og uddannelsesudvalget, Region Hovedstaden
KA i offentlig administration og kommunikation (RUC)

0:000:00