
Alle 32 medlemmer af forsvarsalliancen Nato har nu erklæret støtte til, at den afgående hollandske premierminister, Mark Rutte, skal overtage posten som alliancens øverste chef efter Jens Stoltenberg.
Det står klart efter, at Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, torsdag har trukket sig som kandidat til posten. I samme ombæring blev det meldt ud, at også Rumæniens øverste forsvarsråd støtter Mark Rutte i at blive Nato's næste generalsekretær.
Dermed er den sidste sten ryddet af vejen for Rutte, som forventes at blive udnævnt officielt til posten i løbet af de næste par dage.
Tidligere har både Tyrkiet, Ungarn og senest altså Rumænien stillet sig i vejen for udpegelsen af den 57-årige liberale hollænder.
Mark Rutte har været premierminister i Holland de sidste 14 år, og meddelte allerede inden valget i 2023, at han ville forlade hollandsk politik.
I et radiointerview med Den Haag FM i oktober 2023 indikerede Rutte, at han gerne vil være Nato's næste generalsekretær, hvis muligheden opstod.
Her udtalte Rutte blandt andet, at han betragtede posten som generalsekretær i Nato som ”meget interessant”.
Rutte er uddannet historiker fra universitetet i Leiden.
Indsigt
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Erhvervslobbyister er Danmarksdemokraternes største økonomiske støtter i 2024
Nyhedsoverblik

Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv

Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

















































