
Danmark har mistet et at sine mest markante sociale fyrtårne. Ole Pass var en ener på sit felt, og vi i Det Sociale Netværk/headspace Danmark har meget at takke ham for. Ole var ikke alene tidligere socialdirektør i Rødovre Kommune og landsformand for socialchefer i Danmark.
Han var også ivrig deltager i ”Det lille tænksomme selskab,” som jeg selv deltog i, og som tilbage i 2009 var med til at lægge grundstenen til Det Sociale Netværks arbejde.
Ole Pass satte altid mennesker før kasser og systemer. Han var pioneren, der fra starten forstod betydningen af den mellemmenneskelige relation. ”Sådan plejer vi” indgik ikke i Oles aktive univers, det gjorde derimod den permanente åbenhed for nytænkning.
I 2011 råbte han ”Tear down that wall”, da vi på Psykiatritopmøde 2011 første gang hørte om headspace Australiens arbejde med børn og unge. Siden udtalte Ole: ”headspace er noget af det mest succesfulde, jeg har været med til. headspace er et klart eksempel på, at man tænker alternativt. Borgeren er ikke kastebold mellem systemer. I stedet har frivillige ildsjæle og det offentlige formået at samle sig i en fælles indsats. Løsningen ligger netop i, at man bruger hinandens kvalifikationer”.
Vi er så taknemlige for, at Ole var med os og så perspektiverne i headspace. Æret været Oles minde.
Mindeordet er bragt på Det Sociale Netværks Linkedinside.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump

















































