
Den amerikanske delstat Iowa vælger Donald Trump som Republikanernes præsidentkandidat.
Det viser de foreløbige optællinger af omkring 90 procent af stemmerne fra primærvalget i delstaten Iowa. Her har Trump opnået halvdelen af delstatens 40 delegerede.
De to andre kandidater Nikki Haley og Ron DeSantis kan med henholdsvis 8 og 7 delegerede ikke nå at vinde.
"Jeg vil ikke være for hård ved præsidenten, men jeg er nødt til at sige, at han er den værste præsident, vi nogensinde har haft," udtaler Trump ved sin valgfest i Des Moines Iowa ifølge DR.
Valget i Iowa er første skridt mod en potentiel sejr. I hver delstat er der et antal delegerede, som afhænger af antal indbyggere i delstaten.
Donald Trump skal i alt have opbakning fra i mindst 1.215 ud af 2.429 delegerede for at blive Republikanernes præsidentkandidat.
På nuværende tidspunkt er Trump tiltalt i fire retssager, der blandt andet handler om at have opildnet til stormløbet mod Kongressen i 2021. Retssagerne forventes at begynde i de kommende måneder.
Næste primærvalg finder sted i New Hampshire 23. januar.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog

















































