
Christian Hüttemeier stopper som Venstres partisekretær.
Det skriver han i et opslag på Facebook.
"Ikke fordi jeg er træt af Venstre. Ikke fordi jeg ikke holder af Troels (Lund Poulsen red.) og Stephanie (Lose red.). Ikke fordi jeg ikke elsker mit job eller mine opgaver. Jeg er simpelthen bare træt," skriver Hüttemeier.
Hüttemeier, der blev ansat af den forhenværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, påpeger, at jobbet har været både "spændende og fascinerende."
"Det har været helt igennem fantastisk. Og selv om der har været dage, hvor jeg har været noget kun frustreret, så har jeg aldrig fortrudt, at jeg sagde ja til jobbet," skriver han.
I sit opslag skriver han dog også, at "politik slider".
"Og kriser i politik slider endnu mere. Derfor brugte jeg juleferien og de første par uger af det nye år til at tænke mig om," skriver han og fortsætter:
"For med Troels (Lund Poulsen, red.) og Stephanie (Lose red.) som ny ledelse for partiet er Venstre godt på vej. De to har allerede bragt ro og stabilitet. Og deres evner ud i politik og deres dybe rødder i partiet skal nok få Venstre rejst helt op igen. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om."
Hüttemeier har ikke noget nyt job i sigte, og han vil også først fratræde stillingen som partisekretær, når der er fundet en afløser.
Tidligere har han været særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, pressechef i Venstre og kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer.
Hüttemeier er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to





































