Debat

Bedre Psykiatri: Pårørende skal have mere hjælp til at være de stærkeste

DEBAT: Coronakrisen har gjort det tydeligere end nogensinde, at pårørende spiller en uundværlig rolle i velfærdssamfundet, og at de bør få mere støtte, skriver generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Det er værd at huske, at selvom coronatruslen nu snart driver over, forsætter det slidsomme arbejde for de pårørende, skriver Bedre Psykiatris generalsekretær.
Det er værd at huske, at selvom coronatruslen nu snart driver over, forsætter det slidsomme arbejde for de pårørende, skriver Bedre Psykiatris generalsekretær.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorstein Theilgaard
Generalsekretær, Bedre Psykiatri

Statsminister Mette Frederiksen høstede fortjent ros med sin velformulerede appel til de svageste om at være de stærkeste under coronakrisen.

Det var en præcis og sympatisk påmindelse til os alle sammen om, at krisens konsekvenser er ujævnt fordelt. Og jeg er glad for, at regeringen på flere områder har vist vilje til at hjælpe de syge og udsatte igennem så godt, som det nu lader sig gøre.

Ikke desto mindre har det desværre været smertefuldt tydeligt for os i Bedre Psykiatri, at krisen med dens nedlukninger, besøgsrestriktioner og sociale begrænsninger har ramt hårdt i familier med psykisk sygdom.

Og jeg skulle hilse og sige, at man får mere end Zoom-møder og hjemmeundervisning at balancere, når man 24/7 har et barn med autisme, en ung med spiseforstyrrelse eller en ægtefælle med depression i husstanden.

Thorstein Theilgaard
Generalsekretær, Bedre Psykiatri

Når støvet har lagt sig, håber jeg derfor, at sundhedsvæsenet, kommunerne og politikerne ikke bare vil huske det, de lærte om smittetryk og op- og nedlukningsstrategier.

Jeg håber også, de vil huske, hvem der endnu en gang overvandt deres sorg, tvivl og angst og påtog sig den ekstremt opslidende og udmattende opgave, det er at sikre, at hverdagen hænger sammen for et menneske med psykisk sygdom.

For det er værd at huske, at selvom coronatruslen nu snart driver over, forsætter det slidsomme arbejde for de pårørende.

Psykisk syge har fået det værre
Næsten halvdelen af de pårørende til mennesker med psykisk sygdom har under krisen oplevet, at deres barn, ægtefælle, søskende eller andre syge har fået det værre.

70 procent har oplevet, at de selv som pårørende var afgørende for, at den syge fik hjælp og støtte. Og næsten to tredjedele af de pårørende er selv blevet mere belastede af ansvaret og det stigende arbejdspres.

Det viser en undersøgelse, vi i Bedre Psykiatri har lavet blandt medlemmer og andre pårørende, vi er kommet i kontakt med gennem Facebook. I alt har cirka 700 pårørende deltaget i undersøgelsen. 

Det er ikke mindst nedlukningen af de kommunale støttetilbud, der har ramt de syge og lagt pres på de pårørende.

Halvdelen af de adspurgte i vores undersøgelse har oplevet, at den kommunale bostøtte er blevet standset, reduceret eller vekslet til telefonsamtaler.

Læs også

Det er på trods af, at social- og indenrigsministeriet tidligt i forløbet indskærpede overfor kommunerne, at socialområdet er en kritisk funktion, og at socialpædagogisk støtte er afgørende i denne tid.

Ingen har overblik over konsekvenserne
Samtidig har specialskoler, væresteder og andre dagtilbud vendt lukkeskiltet i vinduet og sendt brugerne hjem – i mange tilfælde til de pårørende. Og jeg skulle hilse og sige, at man får mere end Zoom-møder og hjemmeundervisning at balancere, når man 24/7 har et barn med autisme, en ung med spiseforstyrrelse eller en ægtefælle med depression i husstanden.

Andre fortæller, at det primært er de aflyste behandlinger i psykiatrien, der har sat spor i de syge og deres nærmeste. Aflysningerne er eksempelvis gået udover gruppeterapi, hjemmebesøg og opfølgningssamtaler.

Præcis hvordan regionerne og psykiatrien har ladet krisen påvirke behandlingen af de psykisk syge, er der vist ingen, der har overblik over.

Men selvom læger, sygeplejersker og andre medarbejdere i psykiatrien har gjort alt, hvad de kunne for at opretholde normaliteten for deres patienter, er der ingen tvivl om, at mange syge og pårørende har oplevet, at behandlingen er ændret eller sat på hold.

Der er heller ingen tvivl om, at ventetiden, tvivlen og isolationen kan mærkes i familierne.

Umenneskeligt stort pres på pårørende 
Pårørende – og ikke mindst pårørende til mennesker med psykisk sygdom – har et ekstremt stort ansvar og er under et umenneskeligt stort pres.

Det gælder ikke kun når samfundet er i krise.

Hver eneste dag året rundt må de trodse deres egen sårbarhed kæmpe for at hjælpe deres kære, navigere mellem og forhandle med myndigheder, opretholde deres familieliv og passe deres arbejde. I alt for mange tilfælde er det desværre præcis så umuligt, som det lyder.

Lad os derfor bruge de seneste måneders krise som anledning til at anerkende de pårørende og måske blive en smule bedre til at hjælpe dem med at være stærke, når de indimellem føler sig svage.

Dokumentation

Temadebat: Hvad kan socialområdet lære af coronakrisen? 

Ensomhed. Frygt for smittespredning. Efterspørgsel efter karantænepladser til hjemløse. Sociale organisationer, hvis blandingsøkonomi ikke har passet til de økonomiske hjælpepakker.   

Coronakrisen har åbenbaret en række udfordringer på socialområdet, men nye løsninger er også opstået i kaosset.  

Hvordan skal de langvarige udfordringer, skabt af coronakrisen, løses? Og hvad kan socialområdet lære af coronakrisen? 

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Social.    

Her er aktørerne:    
  • Ask Svejstrup, sekreteriatsleder, Sand 
  • Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne 
  • Brian Dybro (SF), rådmand, Beskæftigelses- og socialforvaltningen, Odense Kommune 
  • Eyvind Vesselbo, kultursociolog, tidligere socialordfører for Venstre 
  • Helle Christiansen, chef, Kirkens Korshær 
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening 
  • Morten Skov Mogensen, generalsekretær, KFUM's Sociale Arbejde 
  • Thorstein Theilgaard, generalsekretær, Bedre Psykiatri 
  • Vibe Klarup, formand, Rådet for socialt udsatte.  

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    
 
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorstein Theilgaard

Direktør for public affairs, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00