Danske Familieadvokater: Vores bud på strukturen for et nyt skilsmissesystem

Af Anne Broksø
Formand for Danske Familieadvokater
Der er bred enighed om, at det nuværende skilsmissesystem skaber en række udfordringer for borgere, der – samtidig med at de gennemgår en hård skilsmisse, ofte med børn involveret – oplever at skulle løbe spidsrod mellem en lang række offentlige institutioner.
Konkret foreslår vi at samle hele behandlingen af de familieretlige sager i en ny familieretsafdeling ved landets 24 byretter.
Vi forestiller os en ”one-stop-shop”, hvor byretterne løser alle forhold i forbindelse med en skilsmisse, hvilket også vil sige eventuelt skifte- og fogedsager samt de sager, hvor parterne ikke er uenige.
Alle sager begynder i en indslusningsafdeling
I Danske Familieadvokater forestiller vi os et énstrenget system, hvor alle skilsmisse- og børnesager begynder i en indslusningsafdeling ved den lokale familieretsafdeling.
De mange sager, hvor parterne er enige, vil blive behandlet hurtigt af ikke-jurister. De sager, hvor der er uenighed, lander i en særskilt bunke.
Uenige skilsmissepar indkaldes til et statusmøde
I de sager, hvor parterne er uenige, indkaldes parterne til et statusmøde. En slags forberedende retsmøde, hvor der bliver skabt klarhed over de uenigheder, der måtte være mellem partnerne.
Det kan være forældremyndighed, bopæl, samvær, børnebidrag, bodeling, separation, vilkår for separation med videre.
På statusmødet deltager en jurist samt en børnesagkyndig – alt afhængig af hvad parterne er uenige om. Efter at man ringer ind til byretten, bør statusmødet afholdes hurtigst muligt for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid.
Tilbud om mediation og retsmægling
Parterne skal altid tilbydes mediation eller retsmægling. Der skal være mulighed for at få den mediation, der er behov for.
Begynder man først at operere, nytter det ikke at stoppe efter få timer, hvis der er behov for yderligere tid til at også at lukke såret.
Hvis parterne ikke ønsker mediation, skal de have mulighed for at gå ”direkte” i retten – dog først efter at statusmødet er afholdt.
På den måde skal borgerne kun gå ind ad én indgang i forbindelse med en skilsmisse.
En familieretsafdeling ved byretterne giver kompetent personale med fokus på familiernes og børnenes tarv i skilsmissesagerne. Og det sikrer løsninger i et velfungerende domstolssystem.
En familieretsafdeling ved byretterne giver kompetent personale med fokus på familiernes og børnenes tarv i skilsmissesagerne. Og det sikrer løsninger i et velfungerende domstolssystem.
Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater
Danmark er det land i Europa, hvor befolkningen har størst tillid til retssystemet – på syvende år i træk.
Vi skal udnytte de 24 byretter
Udnyttelse af landets eksisterende 24 byretter sikrer samtidig større borgernærhed på grund af retternes brede geografiske spredning, og det gør det muligt for borgerne at kontakte den enkelte sagsbehandler i en sag direkte, i stedet for som nu blot at blive sat i forbindelse med et callcenter.
Ved at samle sagerne under de nuværende domstole bruger vi desuden den velfungerende retsmæglingsordning, der kan udbygges efter behov, så sagerne kan forliges bedst muligt.
Herunder har byretterne allerede i dag et fast samarbejde med kyndige børnepsykologer, som kan udbygges og forbedres, således at vi sikrer os, at børnene bliver hørt ordentligt.
Og når det er nødvendigt, kan domstolene træffe afgørelser, som – modsat forvaltningsafgørelser – også respekteres i udlandet. Endelig er der økonomisk fornuft i at samle hele området i ét system, der er mere effektivt, fordi en sag kun behandles ét sted.
Ved at samle alle skilsmissesager under de 24 byretter sikres det, at vigtige afgørelser træffes borgernært i en kvalificeret, helhedsorienteret ramme og med en kortere samlet sagsbehandlingstid.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- KL varsler nye krav til socialminister på topmøde – og overvejer nyt indgreb over for private tilbud






















