5 værktøjer dine konkurrenter bruger i den digitale interessevaretagelse

Vi er håndholdte i Danmark. Og autodidakte for det meste. Altså insisterer mange organisationer og public affairs-professionelle på at prøve sig frem med håndkraft på sociale medier, med AI og med data og analyse i Excel-tempo. Men det er nu, det koster på resultatsiden, hvis man stædigt tror på, at man er klogere, hurtigere og mere effektiv end maskinen. Der er stadig en række organisationer i Danmark, der har prøvet lidt ChatGPT i de spæde versioner, har lagt armene over kors og klynger sig til håbet om, at robotten jo bare hallucinerer, og at det går væk igen, når verden igen kommer til fornuft. Det er samme forsvarsmekanisme og tankesæt, der gav mange danske, dygtige public affairs-professionelle baghjul i årene efter 2007, da en række forandringsparate organisationer for alvor eksperimenterede med digitale og sociale medier, fordi de var tvunget til at finde en konkurrencefordel for at kunne stjæle noget indflydelse fra konkurrenter eller mere etablerede organisationer. I dag er DI, Børns Vilkår, Diabetesforeningen blandt de allerstærkeste til totalentreprisen: Interessevaretagelse på tværs af medier, mens andre skulle koldstarte maskinerne og tankesættet en smule. Næste tekniske spring foregår lige nu, og du må ikke lægge armene over kors og håbe på, at det går væk.

... du må ikke lægge armene over kors og håbe på, at det går væk.

Åh nej. Endnu en iværksætter med et robot-tool
For nylig dækkede Berlingske fire 21-årige iværksættere, der som iværksættere jo skal, startede i forældrenes kælder og udviklede endnu et tool. Igennem tiden er organisationer blevet rendt massivt på dørene af noget lignende: Entreprenante typer, der havde udviklet et tool (og det kan typisk ikke bare hedde et værktøj, for så er det ikke entreprenant nok), og hvor tool’et skulle være præcis det, som public affairs-afdelingen ikke vidste, at de havde brug for. Men denne gang vil jeg vove at påstå, at det er anderledes – og at det er en ny tid. Komponenterne i de tools, der bliver udviklet med indbygget AI-motorkraft og med ordentlig menneskelig tankevirksomhed bag, er enormt effektive. Jeg har set Spaaks produkt i en præsentation – jeg har ingen aktier i dem, og jeg kender dem ikke. Men jeg er imponeret. Ikke mindst af lyttefunktionen, der kan finde enkeltord i ordførernes taler fra Folketingets talerstol. Altså ud over at Spaaks produkt kan generere public affairs-produkter, analyser mv., som selv Teknik & Arbejdsgivernes administrerende direktør, Troels Blicher Danielsen, i Berlingskes dækning bøjer sig for – og understreger, at Spaaks produkt har effektiviseret organisationens arbejde med interessevaretagelse. Vi har set lignende produkter, men langt mere håndholdte. Det her bliver en Formel 1-bil.

Det her bliver en Formel 1-bil.

Du skal til at se nærmere på værktøjer
Pointen er, at du skal til at kigge efter værktøjer eller tools – og de udvikler sig enormt hurtigt, efter at AI er blevet den seneste komponent, der giver turbobenzinen. Her er de fem tools, du i hvert fald skal se efter lige nu, hvis du kunne kigge konkurrenterne over skulderen:

Værktøj 1 - ChatGPT:
Jeg tog et billede af rørsamlingen under min håndvask i aftes og spurgte ChatGPT version 3 på min telefon, om jeg skulle dreje på sølvhåndtaget eller den sorte balofix for at lukke for vandet til min opvaskemaskine, før jeg afmonterede vandslangerne. Havde jeg gjort, som robotten foreslog, havde jeg stadig ligget i akut vandskade. Til gengæld gav den mig samtlige bestanddele på en liste og foreslog selv dressing og tilberedningsmåde, da jeg på Molslinjen tog et billede af en meget rodet salat, som jeg gerne selv vil genskabe. Pointen er, at man ikke skal bruge ChatGPT til noget livstruende, og uanset om man er i Spaaks produkt eller bare bruger ChatGPT, skal man selv tjekke efter, om ordførerlisten er korrekt. Men det er forsvindende få fejl, robotten laver – og det bliver skarpere minut for minut. Jeg kunne have uploadet en pdf af Peter Moses og mit digre værk om at påvirke politik på alle platforme til chatten og bedt robotten skrive et forslag til et blogindlæg om fem tools, som du skal bruge, fordi din konkurrent bruger dem. Det ville give mig et udkast, hvor jeg automatisk ville ryge i ”Ej, det kan jeg altså godt gøre bedre”, hvorefter jeg ville finpudse det. Kigger på den samlede forbrugte tid, så har jeg en ekstra time til rådighed i dag og et bedre produkt, fordi jeg har kombineret maskine med menneske og i øvrigt undgået skriveblokeringen. Hos Dansk Industri byggede de allerede for år tilbage en chatbot, der kunne bistå branchedirektører med at skrive LinkedIn-posts på grundlag af allerede skrevne, succesfulde posts. Når de selv tilsætter menneskekraft, så sparer de tid, og produktet bliver bedre. You do the math eller lav selv regnestykket, som Jarl Cordua ville sige. Og stop så med at lægge armene over kors og påstå, at robotten ikke virker – hvis du ikke får kvalitet ud, er det, fordi du ikke er god nok til at putte kvalitet ind. Jeg kunne jo i mit indledende eksempel have hjulpet robotten ved at fortælle den, at slangen med sølvhanen på faktisk ledte over til selve opvaskemaskinen. Uploader jeg noget ordentligt grundmateriale eller prompter den godt – og det er en hel teknik, der skal læres – så kommer der kvalitet ud. De fleste organisationer kunne have stor gavn af internt at dele prompts med hinanden og udvikle fælles prompt-teknik. Nogle gør det allerede.

Værktøj 2 – Lytteværktøjer:
I takt med at Twitter er blevet til X og gennem-Musk’et, og en langt større del af sociale medier er blevet til skrald, er det langt sværere at finde de kvalificerede samtaler. Sociale medier er generelt blevet langt mindre dialog, men til gengæld ligger guldet i at kunne med nålestikspræcision levere det stykke fakta eller det argument, der skal til for at sætte dagsorden, når politikere, politiske konsulenter eller journalister har en værdifuld samtale om noget, der sker her og nu. Er man avanceret, leverer man den AI-producerede grafik direkte i det svar, men mindre kan også gøre det. Pointen er her, at man ikke kan levere noget som helst, hvis man konstant skal luge ud i skrald og kigger manuelt. Ældre Sagen har igennem årene været de stærkeste til at påvirke på det ordniveau – når de har brugt f.eks. Overskrift.dk til at overvåge, hvornår der bliver sagt ”palliation”, ”livsforlængende behandling”, ”ældrebyrde” og meget mere. Med Overskrift.dk får man – mod betaling – muligheden for at søge på bestemte ord og ordlyde på tværs af netmedier og sociale medier i Danmark, og så kan man vælge at få en sms, når der er stigende aktivitet på ordet, hoppe ned i sin mailboks, hvor der er sendt en overbliks-mail med klikbare links til både tweets og netaviser, og hoppe ind i samtalen. Du kan ikke længere sortere i skraldet, hvis du ikke har et lytteværktøj. Rolls Royce-modellerne er stadig Infomedia og Talkwalker, men der kommer hele tiden konkurrerende platforme til. En del af førnævnte Spaak er en værdig konkurrent.

Værktøj 3 – Tinyranker:
Det kunne egentlig være langt flere værktøjer end lille Tinyranker, hvor du efter Overskrift.dk-lignende model betaler for at have analyser på ord. Med Tinyranker og lignende værktøjer kan du for ganske få penge (og der findes også gratis-modeller med lidt mindre analysekraft) holde dig informeret om, hvor din organisation ligger ift. at ”eje” søgemaskineplaceringer – eller sagt uden konsulent-bullshit, selvom det er forsimplet: Hvor højt ligger du på Google, når der bliver søgt på bestemte ord.
Det er værdifuldt, når politikere, journalister eller politiske konsulenter selv søger på bestemte emner og ordlyde for at afdække, hvem aktørerne er, og hvad positioner eller fakta er omkring emnet. Plastindustrien var for flere år siden danske mestre i at sidde højt, når en politisk konsulent googlede emner som ”EPS” eller bare plast – hvor Plastindustrien havde bygget ”Det store plastleksikon” og var med til at farve fakta og fortælling omkring emnerne. Vi har set en række sager, hvor der på lignende vis er kamp om ord og om at udlægge, hvad der er sort, hvidt og nuancer – søg selv på ord som pesticider, hvor Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Planteværn jævnligt har haft en kamp på ord. Eller genoplev fejden mellem Praktiserende Lægers Organisation og dem, der udfordrer deres monopol på praktiserende læger, især i Udkantsdanmark – Det er også en kamp om at definere, hvad familielægen er, og hvad en ”stråmandsklinik” er. Vi er næsten tilbage til Fogh'ske ord-definitionsevner, når der blev talt om rundkredspædagogik og smagsdommeri.

Pointen er, at du som organisation selv skal sørge for at sidde med fakta og udlægningen af sandheden på de vigtigste ord og emner, der har betydning for organisationen, når det kommer til sager, der bliver googlet frem af en fuldmægtig i departementet, diskuteret på et møde for regionsrødder i en kommunalbestyrelse, en plenarsamling eller i en folketingssal. Med et søgemaskineværktøj kan du se, hvor du ligger, hvem der ligger foran dig, og få anbefalinger til, hvordan du ændrer eller fastholder det billede. Der findes en række fortrolige cases på, at det her virker, og at det kan betyde ”vind eller forsvind”, om en organisation forstår at eje sine egne søgeord.

Med et søgemaskineværktøj kan du se, hvor du ligger, hvem der ligger foran dig, og få anbefalinger til, hvordan du ændrer eller fastholder det billede.

Værktøj 4 – Persuasive Analytics:
En beslutningstager vil oftere reagere på løsninger, der er svar på det, der efter beslutningstagerens opfattelse er problemet. Og helt nede på semantisk niveau. Eller med andre ord: Hvis en beslutningstager skal tænke i biosolutions og invitere Novonesis på besøg, så skal det være, fordi Novonesis taler et sprog, der matcher det, beslutningstageren opfatter som bioproblems.
Det burde egentlig være grundlaget for al interessevaretagelse – At den dygtige interessevaretager ikke kun varetager sin egen interesse, men er dygtig til at analysere på fællesmængden af, hvad der er organisationens interesse, beslutningstagerens interesse og samfundets interesse. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, om Novonesis poster indhold med fokus på, om biosolutions er for at kæmpe mod politisk ustabilitet, klimaforandringer, arbejdsløshed eller underernæring.

... vi er nået til et mediebillede, hvor der er så meget støj, at de små pip og ytringer, jf. værktøj 2, skal være ekstremt nålestiksspidse ind i samtalen ...

Værktøj 5 – Annoncering:
Hov, stop lige op engang. Var annoncering virkelig det mest avancerede, der kunne mønstres til det sidste eksempel? Ja, faktisk. For vi er endegyldigt ovre den æra, hvor man kunne håbe på at komme organisk – uden annoncekroner – igennem de store sociale mediers filtre, og vi er nået til et mediebillede, hvor der er så meget støj, at de små pip og ytringer, jf. værktøj 2, skal være ekstremt nålestiksspidse ind i samtalen, hvis de skal klare sig uden annoncekroner. Den kloge elev vil hævde, at annoncer bare er en del af støjen, og at alle er annonceblinde. Tal og fakta viser bare det modsatte – er annoncen vedkommende nok, så interagerer målgruppen. Der skal til gengæld meget analyse og mange eksperimenter til at analysere sig frem til, hvad målgruppen optimalt interagerer med og reagerer på – og så er vi tilbage ved, at AI er en guldgrube.

Hold dig opdateret – for det går stærkt:
Vi er igennem. Og vi kunne have fortsat i en verden af Microsoft Co-pilot, når det bliver mere driftsikkert, mere avancerede, specialbyggede tools til at producere indhold med AI-power eller værktøjer til at lave avancerede netværksanalyser, så man kan få overblik over, hvilke af beslutningstagernes netværk der skal påvirkes af samtalen, hvis man ikke har rækkeviden til beslutningstageren selv. Vi kunne også have dykket ned i endnu skarpere værktøjer som f.eks. Petal AI, hvor du kan scanne en finanslov på splitsekunder og tale med teksten, så Petal AI selv uddrager de vigtigste konklusioner på din organisations område. Og det går stærkt. Det kan være grunden til, at du bare en gang om måneden dedikerer noget tid til at opsøge noget viden på området. Den bedste viden finder man stadig på de store PAC-konferencer i udlandet eller hos konkurrenterne.

Benjamin Rud Elberth
Elberth Kommunikation