Arbejdsmarked
I følge EG Membercares årlige foreningsundersøgelse, så benytter 65 procent af de danske foreninger allerede dagligt AI, mens 53 procent vurderer det som en høj risiko, hvis foreningen ikke arbejder aktivt med teknologien de næste fem år.
Jeg synes, at det er glædeligt, at foreningerne anvender AI, men er samtidig en smule bekymret for om de risikerer at kopiere virksomhedernes tilgang til AI uden at spørge sig selv, om den passer til foreningernes særlige opgave.
For foreninger er hverken virksomheder eller kommuner. De er fællesskaber og et helt afgørende fundament for vores samfund.
Foreningerne får demokratiet til at avle
En kommune skal forvalte demokratiet, og en virksomhed er som udgangspunkt slet ikke demokratisk. En forening derimod er noget helt tredje, nemlig stedet, hvor vi sammen kan øve os på demokratiet.
I alle foreninger og organisationer uanset størrelse og formål lærer det unge bestyrelsesmedlem at formulere sit forslag, opleve ærgrelsen ved at få det stemt ned eller glæden ved at se egne ideer blive til virkelighed. Her oplever en ny frivillig, hvad det vil sige selv at have ansvar for en opgave over for et fællesskab. Her trænes outsidernes evne til at stå i mindretal, til at skabe tilfredsstillende kompromisser eller lade sig overbevise af et godt og sagligt argument.
Det bekræftes i Magtudredningen 2.0, der bl.a. beskriver interesseorganisationer og foreninger som en central demokratisk deltagelseskanal, der ikke bare er et supplement til det formelle demokrati, men en integreret del af demokratiet.
Det er den funktion, der adskiller foreninger og medlemsdrevne organisationer fra det offentlige og fra de private virksomheder. Det er desværre en pointe som stort set er fraværende i den aktuelle debat om AI og civilsamfundet.
Effektiviseringens blinde vinkel
Lad mig være konkret om, hvad jeg mener.
De processer, AI er bedst til at effektivisere i en forening, er ikke tilfældige. Det er de strukturerede, gentagne og dokumenterbare processer, som referatskrivning, dagsordener, afstemningsprotokol, kommunikation til medlemmerne og kontingentopkrævning bare for at nævne nogle opgaver i flæng.
Det er præcis disse processer, der historisk set har fungeret som demokratiets øvebane i foreningslivet. Et referat fra bestyrelsesmødet i interesseorganisationen er nemlig ikke bare et administrativt dokument. Det er selve beviset på, at medlemmerne har truffet en beslutning kollektivt, og formanden kan holdes op mod beslutningen ved næste valg. På samme måde er dagsordenen til mødet i ungdomspartiets arbejdsgruppe heller ikke bare en opgaveliste, men en øvelse i at prioritere fællesskabets agenda. Generalforsamlingen i brancheforeningen er ikke bare en formel pligt, men det tidspunkt, hvor de enkelte interessenter rejser sig og udfordre ledelsen og faktisk har ret til at blive hørt.
Disse processer er ofte langsomme, til tider besværlige, og det er lige præcis, hvad de skal være.
Så spørgsmålet er ikke, om vi kan gøre arbejdsgangene hurtigere med AI, for det kan vi sagtens. Spørgsmålet er, hvad vi mister, hvis vi gør det.
Foreningerne er enige med sig selv
Det interessante er, at foreningernes egne medlemmer godt ved det.
I vores nordiske undersøgelse tyder de foreløbige resultater på, at danske foreningsledere mener, at rådgivning og direkte medlemskontakt (83–90 %) samt facilitering af fællesskab og arrangementer (60–83 %) fortsat bør være menneskebåret. AI skal understøtte – ikke erstatte – det relationelle fundament. Det er et kernebehov i foreningsverdenens tilgang til teknologi.
AI kan godt håndtere opgaverne rent teknisk, men de synes at relationen i disse opgaver er en vigtig del af foreningens kerneopgaver.
Jeg synes, at det afspejler en sund forståelse af, at foreningens værdi ikke kun ligger i, hvad den leverer til medlemmerne, men i, hvad den gør ved dem. Vi ved, at det at være aktiv i en forening, forandrer folk positivt. Det styrker medborgerskabet, tillid til institutioner og vores fælles evne til demokratisk deltagelse. Og det gør os lykkeligere :-)
Så for mig er det vigtigt, at den strategiske samtale om AI i foreningsverdenen bliver en samtale, hvor vi fokuserer på, hvad vi skal automatisere for at få bedre tid til at løse kerneopgaverne, og hvor det er vigtigt at holde fast i de menneskelige relationer. For den tid vi får i overskud skal jo netop anvendes til det – at mødes og samtale om vores fælles interesse i foreningen.
Et demokratisk rationale, ikke kun et effektiviseringsrationale
Foreninger, der lægger en AI-strategi i 2026, bør derfor stille sig selv to spørgsmål:
Hvilke opgaver kan vi automatisere, og hvad frigør det af kapacitet?
Hvilke processer må vi aldrig automatisere, fordi de i sig selv er foreningens demokratiske kerneopgave?
Det andet spørgsmål er et bestyrelsesanliggende, og det kan aldrig outsources til en it-afdeling eller afgøres af, hvad der er teknisk muligt. Det kræver en eksplicit stillingtagen til, hvad foreningen er til for, ud over at servicere sine medlemmer.
Svaret vil være forskelligt fra forening til forening. En fagforening med politisk mandat har andre grænser end en lokal idrætsforening. En patientorganisation har andre end et politisk parti. Men alle foreninger har deres version af det svar, og meget få har formuleret det endnu.
AI er kommet til foreningsverdenen, og det er en udvikling, som vi gerne vil understøtte. For sammen kan vi gøre det lettere at drifte og drive foreningerne. Vi skal bare huske på, at effektiv administration ikke er målet i sig selv, men midlet til at give medlemmerne et trygt og værdiskaben fællesskab og en demokratisk øveplads, der kommer hele samfundet til gode.
Den opgave må vi ikke automatisere os væk fra. Men med AI kan vi få en ressourcemæssig hånd, der netop frigør ressourcer til mere samtale og mere fællesskab.
Lisbeth Bekker er Vice President, Member & Legal i EG og ansvarlig for EG Membercare, der leverer medlemsstyringssystemer til foreninger og civilsamfundsorganisationer i Norden. Foreningsundersøgelsen 2026 er gennemført af EG Membercare blandt 68 foreninger og organisationer i Danmark, Sverige og Norge.
