Medicinalvirksomhed: Tusindvis af danskere lider af overset folkesygdom — de skal ikke længere nøjes med næsespray

Anne Holm Hansen, direktør for Astma-Allergi Danmark, beskrev i en kronik i Altinget i 2024 de lange ventetider og den manglende støtte til organisationens medlemmer. En tredjedel af medlemmerne havde helt opgivet at søge hjælp til at håndtere deres sygdomme, viste en intern undersøgelse. 

Oprust sundhedsvæsenet og undgå håndkøbsmedicin

En styrkelse af opmærksomheden på luftvejsallergi i det nære sundhedsvæsen vil selvsagt være relevant for de mange, der lider af luftvejsallergi, men som ikke har fået stillet en diagnose og dermed ikke selv er klar over, hvad de præcist lider af. 

Når luftvejsallergi ikke udredes og behandles korrekt, koster det samfundet

Søren Niegel og David Neerup Engelhardt Nordestgaard
Hhv. koncerndirektør og sundhedskonsulent, ALK

Det vil også hjælpe de mange, der er diagnosticerede, men som år efter år blot tyer til håndkøbsmedicin såsom antihistaminer, næsespray og øjendråber for at lindre deres symptomer, og som således ikke kommer i videre udredning og korrekt behandling. Desuden vil en oprustning af det nære sundhedsvæsen give nye behandlingsmuligheder for de hårdest ramte allergipatienter.

Sidstnævnte bliver ofte henvist til hospitalerne, der allerede er presset på kapacitet og har svært ved at tilbyde den nødvendige udredning og behandling. Langt størstedelen af disse patienter kan udredes og behandles uden for hospitalerne, enten i almen praksis eller i speciallægepraksis eller gennem et tættere samarbejde mellem disse.  

Helt grundlæggende anbefaler vi, at der som led i en national sundhedsplan med kvalitetsstandarder og styrkelse af det nære sundhedsvæsen indgår et spor med fokus på udvikling af forløbsplaner for luftvejsallergi. I den forbindelse skal der lægges markant større vægt på både speciallægernes og de praktiserende lægers roller. 

I øjeblikket mangler der både struktur og incitamenter for et bedre samarbejde mellem praktiserende læger og speciallæger. For eksempel er der ikke et særskilt honorar til læger i almen praksis for en systematisk og grundig udredning og opstart af allergibehandling. Lægerne i speciallægepraksis belønnes heller ikke i dag for at fungere som støttefunktion til almen praksis i forbindelse med udredning og behandling. 

En ændret honorarstruktur kan således være en del af løsningen til at fremme samarbejdet mellem alment praktiserende læger og speciallæger. Et samarbejde, der er helt afgørende for at sikre en integreret indsats og et sammenhængende patientforløb med forløbsplaner og kvalitetsstandarder til gavn for patienten. 

Udred ordentligt og styrk produktiviteten

Når luftvejsallergi ikke udredes og behandles korrekt, koster det samfundet.

Den samfundsøkonomiske belastning kommer til udtryk som hyppigt sygefravær og fald i produktiviteten. Luftvejsallergi er tæt forbundet med astma, og cirka 30 procent af luftvejsallergikere risikerer i den forbindelse at udvikle astma.

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at astma trækker 21.000 fuldtidsbeskæftigede personer ud af arbejdsmarkedet. Allergi kan ligeledes trække personer væk fra arbejdesmarkedet. 
 
I ALK har vi på den baggrund samlet en faglig tænketank med fagfolk fra både hospital og speciallægepraksis, som kommer med visioner og anbefalinger til, hvordan en ny tilgang kan se ud.

At ændre på tilgangen til allergibehandling og sikre patienten hurtigere og lettere adgang til behandling, og dermed give denne ofte oversete kroniske folkesygdom en klar sundhedspolitisk prioritet gennem den styrkede kronikerbehandling i det nære sundhedsvæsen, vil ikke blot kunne mærkes hos den enkelte patient, men også være en fordel for samfundet.