Alzheimerforeningen: Stop pilleproblem blandt demenspatienter

DEBAT: Forbruget af smertestillende opioider til demenspatienter er ude af kontrol. Regeringen smækker pengekassen i til handlingsplan, der skal nedbringe forbruget, mener Alzheimerforeningen.

Af Nis Peter Nissen
Direktør, Alzheimerforeningen

75 milliarder kroner.

Det er den enorme pris, som to amerikanske medicinalfirmaer skal betale i erstatning for den pilleskandale, der har ramt USA.

Forbruget af stærkt smertestillende opioider er gået amok og har kostet adskillige menneskeliv.

Nyheden om pilleskandalen ramte også Danmark. På DR's nyhedsside rullede erstatningsmilliarderne med fede typer hen over skærmen.

Men DR kunne med Sundhedsstyrelsen som sandhedsvidne berolige danske pillebrugere med, at antallet af danskere, der får stærkt smertestillende opioider som morfinpræparater i mere end seks måneder, er faldet markant.

Puha, vi tørrer sveden af panden: Ingen pilleskandale her. Sådan da.

For Sundhedsstyrelsens forbrugsdata viser faktisk, at præcist det opioidpræparat, der er årsag til pilleskandalen i USA, ifølge Sundhedsstyrelsen også udgør et større misbrugspotentiale i Danmark end andre smertestillende opioider.

Der er altså grund til at være på vagt også i Danmark.

Opsigtsvækkende studie blev overset
Samtidig med nyheden om erstatningssagerne fra USA blev et dansk forskningsstudie om forbruget af smertestillende opioider blandt demenspatienter offentliggjort.

Smertestillende opioider kan være ganske farlige for demenspatienter, og sundhedsmyndighederne anbefaler derfor, at der udvises tilbageholdenhed med brug opioider til patienter med demens.

Men forskningsstudiets resultater tyder på, at den anbefaling overhøres. I nogle kommuner behandles hver fjerde demenspatient på plejehjem med opioider. I andre er det mere end hver anden.

Nyheden om det danske forbrug af opioider fik ikke megen opmærksomhed, heller ikke selvom studiet viste, at der på tværs af landet er enorme forskelle kommunerne imellem.

Forskelle, der er så store, at de ifølge forskerne ikke alene kan tilskrives forskelle i de smertelige sygdomme, som patienterne lider af.

Årsagen skal nok snarere findes i forskellig ordinationspraksis, fravær af retningslinjer, ukendskab til anbefalinger og manglende kompetencer i smertebehandling til patienter med demens.

To måneder tidligere i juni i år blev en anden rapport om forbruget af antipsykotisk medicin blandt demenspatienter offentliggjort. Heller ikke den fik megen omtale – måske fordi der egentlig ikke var nogen nyhed.

Forbruget stiger trods handlingsplan
Forbruget af antipsykotisk medicin hos demenspatienter er stadigt markant højere i Danmark end i de lande, som vi gerne vil sammenligne os med.

Det er endda på trods af en ambitiøs demenshandlingsplan, som et enigt Folketing står bag, og som skal halvere forbruget af antipsykotisk medicin hos demenspatienter inden 2025.

Antipsykotisk medicin kan være farligt for patienter med demenssygdom, og både det europæiske lægemiddelagentur og den amerikanske lægemyndighed har udstedt advarsler om brugen af antipsykotika til personer med demens.

Men de tørre og triste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at forbruget af antipsykotisk medicin blandt demenspatienter stort set ikke har rykket sig. Sådan da.

For ifølge Sundhedsdatastyrelsen rykker forbruget af et såkaldt førstegenerations antipsykotikum, som efter sundhedsmyndighedernes vurdering generelt ikke bør anvendes til personer med demens, sig rent faktisk – bare den forkerte vej.

Pilleproblem rammer sårbare patienter
Antallet af demenspatienter, der behandles med det pågældende førstegenerations antipsykotikum, er steget med 30 procent siden 2017. Præparatet er nu det tredjemest brugte antipsykotikum til demenspatienter.

Samlet set viser rapporten, at der stadig er markant store forskelle i, hvor mange demenspatienter der får antipsykotisk medicin kommunerne imellem.

I nogle kommuner får hver tiende demenspatient antipsykotisk medicin. I andre kommuner er det hver tredje.

I Danmark har vi ikke en pilleskandale som i USA. Men vi har et alvorligt pilleproblem, og det findes hos de svageste og mest sårbare patienter på plejehjem i kommunerne.

Og hvad værre er: Pilleproblemet risikerer at fortsætte. For regeringen ser ud til at smække pengekassen i.

Hverken i regeringens aftaler med kommuner og regioner eller i Finansministeriets udkast til finanslov 2020 er der afsat penge til at finansiere demenshandlingsplanens fortsatte indsats mod nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin til demenspatienter.

Få sikret finansiering af demensplan
Heller ikke demenspatienter på plejehjem kan se frem til, at der kommer bedre styr på forbruget af stærke smertestillende opioider.

Plejehjem er nemlig slet ikke nævnt hverken i den nuværende S-regerings aftale med kommuner og regioner eller i den tidligere VLAK-regerings sundhedsreform, som – med visse ændringer – ser ud til at danne grundlag for regeringens bebudede sundhedsaftale. 

Hvis pilleproblemet i kommunerne skal løses, skal der sættes ind på flere fronter. Men først og fremmest er det helt afgørende, at der er opbakning til indsatsen fra øverste politiske hold.

Folketinget bør derfor træde i karakter og sikre finansiering af Demenshandlingsplan 2025.

Samtidig bør Folketinget med den nye sundhedsaftale tvinge kommunerne til at få bedre styr på medicinforbruget på plejehjem.

Det kan blandt andet ske ved, at partierne i Folketinget ikke glemmer de svageste og mest sårbare patienter, men holder fast i kravet om, at bindende kvalitetsstandarder for behandling også skal gælde demenspatienter og andre svage patientgrupper på de kommunale plejehjem.

Forrige artikel Farmakonomer: Kommuner bør lade os håndtere de ældres medicin Farmakonomer: Kommuner bør lade os håndtere de ældres medicin Næste artikel Jordemødre: Indfri løfterne om et solidt sikkerhedsnet for nybagte forældre Jordemødre: Indfri løfterne om et solidt sikkerhedsnet for nybagte forældre