Sundhedsstyrelsen: Sådan gør vi det mere trygt at stoppe en behandling

DEBAT: Vi mangler viden om, hvad det betyder for behandlingen af patienter, når multisygdom og polyfarmaci bliver normen, og hvad der kan gøre det mere trygt at stoppe behandling, skriver Marlene Øhrberg Krag fra Sundhedsstyrelsen.

Det er ikke nemt at få stoppet behandling med medicin, der ikke længere er relevant for den enkelte, skriver centerchef i Sundhedsstyrelsen, Marlene Øhrberg Krag.Foto: Pressefoto/Sundhedsstyrelsen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marlene Øhrberg Krag
Centerchef, Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab (EUB), Sundhedsstyrelsen

Danskerne lever længere, og naturligt nok stiger antallet af ældre, der lever med kronisk sygdom – og ofte med mere end én.

Derfor får mange ældre hver dag mange forskellige slags medicin. I Danmark har cirka 750.000 personer mindst fem lægemidler på deres medicinliste.

Igennem flere år har vi talt om, hvordan vi kan sikre, at fokus ikke kun er på at behandle sygdom med den rigtige medicin, men at vi også hele tiden husker at følge op på, om medicinen fortsat er den rigtige – og at vi får stoppet behandling med medicin, der ikke længere er relevant for den enkelte.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er ikke nemt. Vi læger synes, at det kan være svært at stoppe behandling – ofte også sværere end at starte ny behandling. Ja, at det næsten kan være et større ansvar at tage på sig at stoppe en behandling end at starte en ny.

Mangler viden om effekt af medicinstop
For mens der forskes en del i effekten af medicin, så mangler vi i høj grad viden om effekten af at stoppe med at tage den.

Den viden, som vi har i dag om medicinens effekt og bivirkninger, er oftest baseret på studier, hvor patienterne kun fejler én sygdom.
Marlene Øhrberg Krag
Centerchef, Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab (EUB), Sundhedsstyrelsen

For os i Sundhedsstyrelsen er det vigtig med fokus på individet – den rigtige pille i den rigtige mund og på det rigtige tidspunkt – det, som vi kalder rationel farmakoterapi.

Det er ikke nyt, og 1. oktober i år fejrer vi 20 års jubilæum for vores Indsatser for Rationel Farmakoterapi. Fokus er på kvaliteten i behandlingen og ikke nødvendigvis på, om der er tale om mange eller få tabletter.

Men det er vigtigt, at der bliver prioriteret i medicinen, også allerede når man overvejer at starte ny behandling.

Vejledning handler om enkelte sygdomme
Vi ved, at antallet af lægemidler på medicinlisten har betydning for, om patienten rent faktisk får taget sin medicin.

Flere lægemidler øger også risikoen for fejl i medicineringen, og for at de påvirker hinanden på en uhensigtsmæssig måde.

Den viden, som vi har i dag om medicinens effekt og bivirkninger, er oftest baseret på studier, hvor patienterne kun fejler én sygdom og som gennemsnitligt er yngre, end dem, som typisk skal behandles.

Vi er udfordret af, at behandlingsvejledninger handler om enkelte sygdomme og sjældent har fokus på den reelle situation, hvor den enkelte har flere sygdomme, der skal behandles på samme tid. Vi mangler ganske enkelt mere viden om, hvad det betyder for behandlingen, når multisygdom og såkaldt polyfarmaci bliver normen.

Samtidig mangler vi viden, som kan gøre det mere trygt at stoppe behandling. Hvilken betydning har det for eksempel at stoppe forebyggende medicin – hvordan påvirker det livskvaliteten, symptomer og livslængden?

Læs også

Overlæge: Kommuner skal stoppe fejlmedicineringer på plejehjem

Debat

Kerneopgave for praktiserende læger
Det er i høj grad de praktiserende læger, som kender patienterne og deres ønsker til behandling.

Det er oftest dem, der ved, hvilken medicin der tidligere har været forsøgt, og som har et godt grundlag for en god dialog med patienterne om deres medicin.

For det er vigtigt, at patienterne er med til at tage beslutningerne om medicinen, så deres præferencer og bekymringer bliver inddraget, når behandlingen fastlægges.

Dermed er rationel farmakoterapi en kerneopgave for praktiserende læger, hvor det almen medicinske helhedsperspektiv kan udfoldes på allerbedste vis.

Dialog om medicin skal tages på sygehuset
Men ny behandling startes også tit i forbindelse med indlæggelser. Det kræver brede kompetencer om lægemiddelbehandling, også hos de specialiserede hospitalslæger.

For selvom indlæggelsesdiagnosen handler om én sygdom, så har patienterne ofte flere. Det betyder, at dialogen om medicin og prioritering heraf også skal tages på sygehuset.

Dialog er vigtigt, også mellem sygehuse og praktiserende læger, og dialog er mere end kommunikation via henvisninger og epikriser.

For der kan være gode grunde til, at medicinlisten ser ud, som den gør. Den kan være baseret på beslutninger, der er truffet mellem den praktiserende læge og patienten, og som ikke fremgår, når man bare ser ned over listen.

Overvej nye måder at kommunikere på
Måske er der behov for at se på, om der kunne være nye måder at kommunikere på mellem de læger, der er involveret i den enkelte patients behandling, særligt hvis der er noget, som man undrer sig over.

Og ja, det tager tid at opbygge viden og kompetencer, og det tager tid at indgå i dialog – både med patienterne og med hinanden som sundhedsfaglige i de forskellige sektorer.

Men måske det kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, som vi oplever, når patienter overgår fra behandling et sted til et andet?

Jeg tror i hvert fald på, at det kan give et godt grundlag for en rationel farmakoterapi baseret på viden, faglighed og patientpræferencer – og der kan vi vel godt blive enige om, at vi gerne vil hen.

Politik har aldrig været vigtigere