Debat

Ambulancereddere: Lad det fremgå af CPR-registret, om borgere vil genoplives

DEBAT: Ambulancereddere genopliver ofte patienter, som aktivt har fravalgt det. Det kan undgås, hvis det fremgår af offentlige systemer eller CPR-registeret, skriver formanden for Reddernes Fagforening.

Det vil forhindre mange uønskede genoplivninger, hvis ambulancereddere kan se i CPR-registreret, om patienter overhovedet ønsker det, mener Reddernes Fagforening.
Det vil forhindre mange uønskede genoplivninger, hvis ambulancereddere kan se i CPR-registreret, om patienter overhovedet ønsker det, mener Reddernes Fagforening.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune Lynge Rasmussen
Paramediciner og formand, Reddernes Fagforening

I ambulancetjenesten i dag efterlever vi langt fra altid patientens ønske om ikke at blive genoplivet.

I ambulancerne kommer vi ofte ud i situationer, hvor vi bliver nødt til at begynde genoplivning af patienter, som helt tydeligt ikke har meget tilbage af livet.

Vi genopliver også patienter, som aktivt har fravalgt livsforlængende behandling og genoplivning. Vi har ikke mulighed for at efterleve patienternes ønske, da vi rent teknisk ikke har informationen, og dermed kan man ofte ikke fravælge at blive genoplivet, selvom man juridisk har ret til det.

Vi har ikke mulighed for at efterleve patienternes ønske, da vi rent teknisk ikke har informationen, og dermed kan man ofte ikke fravælge at blive genoplivet, selvom man juridisk har ret til det.

Rune Lynge Rasmussen
Paramediciner og formand, Reddernes Fagforening

Personligt oplevede jeg for nylig at genoplive en person, der havde fravalgt genoplivning. Patienten var på en aflastningsafdeling, da patienten havde brækket armen.

Patienten var hårdt ramt af kronisk sygdom og havde derfor fravalgt genoplivning, selvom patienten endnu ikke var fyldt 60 år.

Patienten faldt om på aflastningsafdelingen, og personalet på stedet kendte ikke patienten ret godt og begyndte derfor genoplivning. Jeg ankom med ambulancen, fortsatte genoplivningsforsøget og fik ret hurtigt gang i patientens hjerte.

Vi kørte patienten til hospitalet. Her informerede de os om, at de i patientens journal kunne se, at patienten aktivt havde fravalgt genoplivning. Problemet var bare, at hjertet nu slog så stabilt, at det ikke bare lige ville stoppe af sig selv igen.

Et svært spørgsmål
Vi kommer ofte til hjertestop på plejehjem, og ofte har personen med hjertestop ikke taget stilling til spørgsmålet om genoplivning.

Det er et svært emne at tale om og et stort spørgsmål at tage stilling til, samtidig med at man flytter væk fra sit hjem gennem mange år og flytter på plejehjem. Men det er et vigtigt spørgsmål. Måske skal det stilles meget tidligere, og måske skal det allerede, når man bliver visiteret til hjemmepleje i eget hjem, afklares, om man ønsker genoplivning.

Det spørgsmål skal så stilles med jævne mellemrum resten af livet, så der altid findes et opdateret svar på det ønske. Hvorvidt man ønsker at blive genoplivet eller ej, skal så fremgå i alle systemer eller endda stå i CPR-registret.

Når sundhedspersonale et eller andet sted i samfundet er i kontakt med en patient, vil oplysninger om genoplivning fremgå sammen med resten af CPR-informationerne. På den måde sikrer man, at denne vigtige information er hurtig og nemt tilgængelig.

Læs også

Men det er ikke kun patienter med hjertestop, som vi risikerer at overbehandle. Alle patienter, der ikke er i stand til at svare for sig selv, risikerer at modtage behandling, som de ikke ønsker, fordi vi ikke kan tilgå den nødvendige information. I eget hjem kræver det et fysisk papir med den instruks, og det kan for de pårørende være svært at finde i pressede situationer.

Hvis dataene bliver lavet nemt tilgængelig for os på gulvet, vil det i meget højere grad være muligt for patienterne at få den selvbestemmelse, som de har ret til. Det vil lade dem få en værdig afslutning på livet.

Dokumentation

Temadebat: Overbehandler vi svækkede og døende patienter?

Usikkerhed om etik og sundhedsjura og forskellige normer for behandling af svækkede ældre eller terminale patienter har i mange år fyldt på sygehuse, plejecentre og i den kommunale hjemmepleje.

Politikerne har forsøgt at skabe klarhed om regler og retningslinjer. Først med loven om behandlingstestamente og siden med forslaget om "nej tak til genoplivning" i kølvandet på nye vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Altinget giver ordet til aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, om vi har de rette regler og rammer for arbejdet med svækkede patienter.

Behandler og genopliver vi for meget? Er selvbestemmelsen sikret under de nuværende regler? Risikerer politikerne at erstatte etik og faglige skøn med firkantet jura i ønsket om at sikre en værdig død? Hvilke dilemmaer oplever sundhedspersonalet i dag – og kan de overhovedet løses?

Her er aktørerne:
  • Anna Wilroth, seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen
  • Anne Bendix Andersen, formand, Sygeplejeetisk Råd
  • Anne-Marie Axø Gerdes, formand, Etisk Råd
  • Anni Pilgaard, førstenæstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Bolette Friderichsen, næstformand, Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
  • Hanne Irene Jensen, lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt
  • Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse
  • Inge Jekes, formand, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne
  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
  • Kristoffer Marså, overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Lisa Seest Nielsen, funktionsansvarlig overlæge, Intensiv Afdeling, Sygehus Lillebælt, og formand, Klinisk Etisk Udvalg
  • Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet
  • Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter
  • Rune Lynge Rasmussen, paramediciner og formand, Reddernes Fagforening
  • Solvejg Henneberg Pedersen, specialeansvarlig overlæge, Geriatrisk Sektion, Holbæk Sygehus
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Lynge Rasmussen

Paramediciner, fhv. formand, Reddernes Fagforening
Redder (ambulanceredder, 2004)

0:000:00