Debat

Antropolog: Lad SOSU-personale med migrantbaggrund hjælpe minoritetsetniske ældre

I de kommende år bliver både gruppen af ældre og gruppen af SOSU-personale mere mangfoldig. Vi bør lade personalet med migrantbaggrund gøre den kommunale ældrepleje mere attraktiv for minoritetsetniske ældre, skriver lektor i antropologi, Sara Lei Sparre.

SOSU-uddannelserne bør forberede kommende personale uanset baggrund på bedre at møde alle slags borgere, skriver Sara Lei Sparre. 
SOSU-uddannelserne bør forberede kommende personale uanset baggrund på bedre at møde alle slags borgere, skriver Sara Lei Sparre.  Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sara Lei Sparre
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Emin er en ældre mand fra Tyrkiet. Ligesom andre arbejdsmigranter kom han til Danmark i slutningen af 1960erne, da der var stor efterspørgsel på arbejdskraft i industrien. Senere fulgte hans kone og børn. Emins kone døde for flere årtier siden, og hans nuværende kone yder som ’selvudpeget hjælper’ den pleje og omsorg, Emin har brug for og er berettiget til efter Serviceloven.

Da behovet for hjælp opstod, prøvede Emin den kommunale hjemmepleje. Men det fungerede ikke. Han kunne ikke kommunikere med personalet, og Emin kunne ikke lide de smørebrødsmadder, SOSU-medarbejderen lavede til ham. Han var heller ikke i stand til at kommunikere sine forbehold og bekymringer i forhold til at vise sig nøgen over for fremmede. Derfor står Emins hustru nu alene med den efterhånden omfattende omsorgs- og plejeopgave.    

Løsningen med en selvudpeget hjælper kan lade sig gøre i nogle familier. Men langt fra i alle.

Sara Lei Sparre, lektor, Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

Løsningen med en selvudpeget hjælper kan lade sig gøre i nogle familier. Men langt fra i alle. For det er i mange tilfælde svært, ja næsten umuligt, at varetage et arbejde ved siden af omsorgsopgaven. Desuden kan lønnen som selvudpeget hjælper sjældent dække bare én persons leveomkostninger.

Selvudpegede hjælpere lønnes som ufaglærte på mindsteløn, og fordi tidsudmålingen følger den kommunale hjemmepleje, handler det oftest om 10-15 lønnede timer ugentligt. Endelig bliver den ældre med tiden dårligere, og det som startede som en overkommelig opgave, kan ende med at kræve al den pårørendes tid og energi.

Sensibilitet og erfaring
Men med det stigende antal SOSU-personale med migrantbaggrund i ældreplejen er der lys forude. I nogle kommuner har en betydelig del af plejepersonalet rødder i de lande og regioner, som ældre med ikke-vestlig baggrund stammer fra. Andre kommuner samarbejder med SOSU-skolerne om at rekruttere flere elever med migrantbaggrund til SOSU-uddannelserne gennem blandt andet sprogstøtte og forskellige opkvalificerende uddannelsesforløb forud for de regulære SOSU-uddannelser.

Vi kan tage Wahid som eksempel. Wahid er SOSU-elev og i praktik på et plejecenter. Wahid har om nogen erfaringer med at kommunikere trods sprogbarrierer. Han kom sammen med sin kone og tre små børn til Danmark som flygtning fra Syrien i 2015. Han blev først sendt i praktik og forskellige former for ufaglært arbejde i industrien, men arbejdsvilkårene var dårlige og fremtidsudsigterne usikre. Desuden var det svært at træne det danske sprog. Derfor fulgte Wahid sin sagsbehandlers råd og søgte ind på SOSU-uddannelsen.

Wahid skulle ligesom mange af de andre elever med baggrund i Mellemøsten, Afrika eller Asien vænne sig til at se ældre sidde alene i deres hjem eller på et plejecenter. Det var han ikke vant til fra Syrien. Han gør derfor en stor indsats for at forstå de ældres livshistorie og individuelle behov.

I nogle kommuner har en betydelig del af plejepersonalet rødder i de lande og regioner, som ældre med ikke-vestlig baggrund stammer fra. 

Sara Lei Sparre, lektor, Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

Wahid har også en særlig sensibilitet og erfaring, når det kommer til ældre, som er opvokset med andre traditioner for sundhed og ældreomsorg. Han kender eksempelvis til madtraditionerne i Middelhavslandene, måden at tiltale ældre mennesker samt de forbehold mange ældre har over for den rehabiliterende tilgang, som dominerer social- og sundhedsområdet i Danmark.  

Der er derfor stor sandsynlighed for, at en SOSU-medarbejder som Wahid vil kunne finde en respektfuld måde at komme lidt ind på livet af Emin og måske overtale ham til på sigt at lade hjemmeplejen overtage nogle hustruens opgaver. Wahid kan desuden kommunikere med mange af de arabisktalende ældre, som de kommende år får brug for hjælp og pleje.

Vigtig rekruttering
Fordelen ved denne kombination af faglighed, sproglige færdigheder og kendskab til andre sundhedsopfattelser og omsorgstraditioner har flere af de større kommuner allerede fået øjnene op for. Københavns Kommune har for eksempel et såkaldt etnisk ressourceteam, hvis formål er at assistere borgere og deres pårørende for at optimere deres møde med sundhedsvæsenet og kommunale tilbud. 

Teamet består af SOSU-uddannet personale med baggrund i de lande, som flest minoritetsetniske ældre stammer fra. Og også i Aarhus Kommune har hjemmeplejeledere god erfaring med at matche SOSU-personale og ældre på baggrund af deres oprindelse og sprog.

Lignende tilbud vil snart blive efterspurgt i andre kommuner. Derfor er SOSU-skolers og kommuners indsatser for at rekruttere dygtige elever med migrantbaggrund til ældreplejen så vigtig. Men i den proces er det også vigtigt at bringe elevernes viden om og erfaringer med sundhedssystemer og aldrings- og sygdomsforståelser uden for Europa i spil på uddannelserne. At ikke alle borgere trives med øllebrød og rugbrødsmadder. At pårørende til en etnisk minoritetsældre måske ønsker at blive inddraget mere eller på en lidt anden måde, end man er vant til. Eller at det, man tror handler om religion eller kultur, måske faktisk er udtryk for angst eller demens.

I samspil med lærernes fagkompetencer kan SOSU-uddannelserne således forberede kommende SOSU-personale uanset deres baggrund på bedre at møde og hjælpe alle slags ældre borgere – også det stigende antal ældre med ikke-vestlig baggrund i Danmark.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion