Debat

Neuropsykolog: Kommunerne kan sjældent rumme ikke-vestlige ældre med demens

De kommunale tilbud til ældre skal tilrettelægges anderledes, hvis mennesker med demens fra etniske minoriteter og deres pårørende skal modtage støtte og omsorg af samme kvalitet som etniske danskere, skriver Rune Nielsen fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Banko og flæskesteg i ældreplejen tiltrækker ikke mange minoritetsetniske
ældre, skriver Rune Nielsen.
Banko og flæskesteg i ældreplejen tiltrækker ikke mange minoritetsetniske ældre, skriver Rune Nielsen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Rune Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er allerede en udfordring i dag, at der er relativt få fra etniske minoritetsgrupper, som deltager i de tilbud, der er til ældre og mennesker med demens i Danmark. Det er der fra mit perspektiv primært to årsager til:

  1. Hos en del mennesker fra etniske minoriteter er der en anderledes opfattelse af, hvem der skal tage sig af de ældre
  2. Ældreomsorgen i dag er målrettet etniske danskere

Spørger man i demensplejen til, hvorfor der er så få ældre med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, som tager imod de kommunale tilbud, hører man ofte argumenter som, at ”de” ikke ønsker hjælp fra den kommunale ældrepleje, men ”foretrækker at tage sig af deres egne”.

Temadebat

Er velfærdssamfundet rustet til bølgen af minoritetsetniske ældre?

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ikke-vestlige indvandrere over 65 år forventes at stige fra cirka 29.500 i dag til mere end 132.000 i 2050.

Og selvom demens, kroniske sygdomme og alderdom hverken kender til hudfarve, religion eller kultur, kan sproglige og kulturelle barrierer skabe en anderledes type udfordringer, end dem vi typisk diskuterer i forbindelse med den demografiske udvikling.

Men bliver de studerende på pleje- og omsorgsuddannelserne i dag klædt godt nok  på til den virkelighed, der venter dem? Og har nuværende medarbejdere brug for mere efteruddannelse?

Og er der behov for at tage flere særlige hensyn til denne gruppe ældre i den generelle ældrepleje?

De spørgsmål stiller Altinget Ældre i en ny temadebat, hvor vi giver ordet til politikere, ældreorganisationer og eksperter, som alle vil give deres bud på, hvordan udfordringerne bedst kan tackles.

Du kan se det fulde debatpanel her.

I nogle tilfælde vil den passive løsning blive accepteret af alle parter ud fra praktiske overvejelser om sproglige og kulturelle barrierer – og blandt nogle en mere eller mindre udtalt forventning om, at ældreomsorg er en naturlig kompetence (blandt kvinder) i familieorienterede kulturer.

Men her er det væsentligt at huske på, at omsorgen for et menneske med demens adskiller sig markant fra almindelig ældreomsorg. Som demenssygdomme skrider frem, er der tiltagende behov for særlig støtte og omsorg, og i de sidste faser af sygdommen pleje og supervision døgnet rundt.

Demenspleje er hårdt - selv for professionelle 

Mennesker med fremskreden demens har ofte svært ved at udtrykke sig, forstå hvad der foregår omkring dem, finde rundt og ved at genkende personer, steder og situationer. Føler de sig utrygge eller bliver syge med enten smerter, infektioner, angst eller depression, kan de reagere med uro, forvirring og vrede.

Det kan være rigtig hårdt og svært at håndtere, selv i den professionelle ældrepleje, hvilket vi har set flere ulykkelige eksempler på i medierne.

Så hvad sker der, hvis vi overlader ansvaret for demensomsorgen til pårørende uden særlig viden eller kompetencer i forhold til demens? – Uagtet kultur, etnicitet eller religion.

Hvordan påvirker det de pårørendes livskvalitet, hvis de skal varetage demensomsorg i døgndrift og samtidig forsøge at leve op til deres andre forpligtigelser i forhold til arbejdsplads, børn og ægtefælle? Hvilke konsekvenser har det for kvaliteten af omsorgen for personen med demens?

Oveni oplever mange udfordringer relateret til lavere socioøkonomisk status, begrænsede danske sprogkundskaber og et generelt fravær af kulturfølsomme udrednings- og omsorgstilbud.

Lidt karikeret sat op er der formentlig ikke mange ældre fra etniske minoriteter, der kender til Giro 413, banko og flæskesteg.

Rune Nielsen, neuropsykolog, seniorforsker, Nationalt Videnscenter for Demens

I det meste af verden er omsorgen for ældre stadig hovedsageligt et familieanliggende. Det vil ofte blive anset for at være de voksne børns pligt at tage sig af forældrene, når de bliver gamle og får brug for hjælp. Det kan derfor være skamfuldt at overlade ansvaret for omsorgen og plejen af et ældre familiemedlem til fremmede.

Banko og flæskesteg

Men det er ikke den eneste udfordring: I mange tilfælde vil etniske minoriteters særlige sproglige, kulturelle og religiøse behov heller ikke kunne dækkes af almindelige kommunale indsatser og pleje- og omsorgstilbud.

Mange ældre fra etniske minoriteter oplever for eksempel at aktivitetstilbud er tilpasset interesser og livsvilkår hos ældre etniske danskere, hvorfor de ikke benytter sig af dem. Lidt karikeret sat op er der formentlig ikke mange ældre fra etniske minoriteter, der kender til Giro413, banko og flæskesteg.

Tilbuddene skal tilrettelægges anderledes, hvis mennesker med demens fra etniske minoriteter og deres pårørende skal modtage støtte og omsorg af samme kvalitet som etniske danskere.

Her synes Danmark at være bagud. I de fleste af vores nabolande har man allerede for mange år siden etableret særlige pleje- og omsorgstilbud målrettet ældre med anden kulturel og sproglig baggrund.

Selvom der har været flere tilløb til at etablere lignende tilbud i Danmark, og at der gennem flere år har været et jødisk plejehjem og et mangfoldighedsplejehjem i København, synes der ikke for alvor at være blevet taget hul på debatten om behovet for særligt tilrettelagte tilbud for denne målgruppe. Eller om sådanne tilbud bedst integreres i det eksisterende tilbud, eller der er behov for særskilte tilbud.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Nielsen

Neuropsykolog, seniorforsker og ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens