Brostrøm, FN-delegat og konsulent: Med alle kort på hånden kan Danmark sætte retning for verdens sundhed

Aldrig har behovet for at reformere og styrke FN været større. Og aldrig har det været vigtigere, at lande som Danmark tager ansvar.

Midt i de mange geopolitiske spændinger blev der også afholdt et vigtigt – og desværre overset – højniveaumøde om ikke-smitsomme sygdomme og mental sundhed. Her blev der drøftet en ny politisk deklaration, der skal sætte retning for den globale sundhedsindsats i resten af dette årti.

Fra ord til handling

Deklarationen anerkender, at verden er alvorligt bagud på målet om at reducere for tidlige dødsfald fra NCD'er – som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes – og fremhæver samtidig mental sundhed og børn og unges trivsel som centrale indsatsområder.

Aldrig har behovet for at reformere og styrke FN været større. Og aldrig har det været vigtigere, at lande som Danmark tager ansvar.

Søren Brostrøm, Abdulkarim Harakow og Oscar Milsted Karstad
Seniorrådgiver, WHO, Danmarks ungdomsdelegat, FN og konsulent, Alliancen for Global Sundhed

Det var et vigtigt skridt. Men det forpligter. Nu skal deklarationens ord omsættes til handling – både globalt og herhjemme.

Danmark har længe været en troværdig og konsistent stemme i det multilaterale samarbejde – med en langvarig opbakning til WHO, et løfte om 0,7 procent af bni i udviklingsbistand og en tradition for rettighedsbaseret tilgang til sundhed.

Men netop nu har vi også en sjælden politisk platform: Som både EU-formandskabsland og medlem af FN's Sikkerhedsråd har Danmark mulighed for at sætte retning i en tid, hvor verdens øjne leder efter handlekraftige aktører.

Det gælder ikke kun for verdens sundhed. Det gælder også for danskernes.

Sundhed er for længst holdt op med at være et rent nationalt anliggende. Sociale medier, markedsføring af fødevarer, luftforurening, pandemiudbrud og adgang til medicin og vacciner kender ingen grænser.

Her er derfor fire konkrete områder, hvor Danmark bør gå forrest – og samtidig styrke både global og national folkesundhed.

Følg op på den globale pandemiaftale

I maj 2025 blev der ved Verdenssundhedsforsamlingen vedtaget en ny pandemiaftale – et historisk fremskridt i det multilaterale sundhedssamarbejde.

Nu skal Danmark være med til at sikre, at aftalen ikke bliver ved skåltaler, men får praktisk effekt:

• Styrket beredskab – særligt i lavindkomstlande.
• Retfærdig adgang til vacciner, test og behandling.
• Beskyttelse af menneskerettigheder og social lighed under fremtidige kriser.

Covid-19 viste os, at global tryghed kræver global solidaritet. Det gælder også næste gang.

Gør sundhedsfremme og forebyggelse til kerneopgaver

De ikke-smitsomme sygdomme – som hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes – er ansvarlige for over 70 procent af dødsfald globalt.

Det er den største sygdomsbyrde både i verden og i Danmark. Samtidig stiger mistrivslen blandt unge markant.

Verdensmålene satte i 2015 et klart mål: en tredjedel færre for tidlige dødsfald inden 2030. Men vi er langt bagud. Nu skal Danmark trække i arbejdstøjet.

Vi foreslår to konkrete initiativer:

• Styrk det sunde valg: Gør sund mad billigere og mere tilgængelig end usunde alternativer – som WHO anbefaler, og som vi ved, virker.
• Invester i det nære sundhedsvæsen: Forebyggelse og tidlig opsporing er billigere og mere effektivt – og kan lette presset på sygehusvæsenet.

Forebyggelse bør ikke være en valgmulighed. Det bør være en grundpille i dansk og global sundhedspolitik.

Sæt sundhed og trivsel på skoleskemaet

Hvis vi virkelig vil ændre folkesundheden på lang sigt, skal vi starte tidligt. Det er på tide, at sundhed, søvn, trivsel og digital dannelse bliver en integreret del af undervisningen – på lige fod med fysik og samfundsfag.

For mange unge kæmper i stilhed med angst, stress og ensomhed. Det er ikke nok at reagere, når de bliver patienter. Vi skal forebygge gennem viden, færdigheder og trygge rammer.

Det samme gælder på arbejdspladser og ungdomsuddannelser, hvor strukturel mistrivsel koster både livskvalitet og produktivitet.

Sundhed skal ikke være et sidespor. Det skal være en integreret del af, hvordan vi tænker dannelse og deltagelse.

Giv unge og civilsamfundet en reel stemme

Unge mistrives. Både i Danmark og globalt. Derfor skal unge ikke kun involveres symbolsk, men lyttes til og gives reel indflydelse – både i internationale forhandlinger og i nationale beslutninger.

Sundhed er for længst holdt op med at være et rent nationalt anliggende.

Søren Brostrøm, Abdulkarim Harakow og Oscar Milsted Karstad
Seniorrådgiver, WHO, Danmarks ungdomsdelegat, FN og konsulent, Alliancen for Global Sundhed

Den politiske deklaration om forebyggelse og kontrol af ikke-smitsomme sygdomme samt fremme af mental sundhed og trivsel fremhæver, at civilsamfund, unge og mennesker med egne sygdomserfaringer spiller en nøglerolle i at udvikle effektive løsninger.

Danmark bør arbejde for, at FN bliver mere inkluderende – og sikre, at denne tilgang også forankres i nationale sundhedsstrategier, også for at sikre, at dem, der skal leve med konsekvenserne, får mulighed for at forme beslutningerne.

Nu skal Danmark vise, at vi mener det alvorligt

Danmark har alle kort på hånden.

Vi har det faglige fundament og ekspertisen inden for sundhedsområdet, vi har de internationale platforme, og vi har – på papiret – viljen til at prioritere sundhed, forebyggelse og unges trivsel globalt.

FN's generalforsamling var ikke bare en mulighed for at afgive erklæringer og taler. Det var en mulighed for at vise lederskab. Og den mulighed forsvinder ikke med mødet i New York – den starter nu.

Vi har ikke brug for flere taler eller strategier, vi har brug for konkret handling og flere afsatte midler – nationalt og internationalt.