Debat

Eksperter: Erfaringerne fra pandemien skal bruges til at udvikle sundhedsvæsenet

Læringen fra pandemien skal fastholde og udvikle et robust beredskab til fremtidige epidemier – for det er også en grundforudsætning for at udvikle sundhedsvæsenet, skriver Pikka Jokelainen, Camilla Holten Møller og Kåre Mølbak.

Beredskabet mod infektiøse trusler skal styrkes gennem en One Health-tilgang – en forståelse for, at menneskers sundhed, dyrs sundhed og det omgivende miljø hænger sammen, skriver blandt andet Kåre Mølbak. 
Beredskabet mod infektiøse trusler skal styrkes gennem en One Health-tilgang – en forståelse for, at menneskers sundhed, dyrs sundhed og det omgivende miljø hænger sammen, skriver blandt andet Kåre Mølbak. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores del af verden er sandsynligvis gennem den værste del af pandemien. Alle restriktioner i forhold til covid-19 er ophævet, og smitte med SARS-CoV-2 – som forårsager covid-19 – anses ikke for en samfundskritisk sygdom.

Til gengæld er der andre kriser, der nu overskygger covid-19, ikke mindst krigen i Ukraine. Men SARS-CoV-2 forsvinder ikke. Samtidig udgør andre kendte og ukendte mikroorganismer en trussel for vores samfund. Dette fremhæves i regeringens aktuelle udspil til en sundhedsreform. Heraf fremgår det, at der også i fremtiden skal holdes øje med covid-19, men også at beredskabet skal styrkes, for at kunne håndtere andre mulige epidemiske trusler bedre.

Udgangspunktet for vores indlæg er det forskningsbaserede epidemiberedskab, og vi vil komme med forslag til, hvordan dette beredskab kan styrkes.

Den foreslåede model, som indebærer et tæt samarbejde mellem statslige institutioner, universiteter og private fonde, vil også kunne anvendes til at styrke beredskab i forhold til andre hyperkomplekse problemstillinger, der griber ind i hinanden – det være sig inden for sikkerhed, klima, energi, miljø og så videre.

Afgørende forskningsbaseret viden

Danmark var, som resten af verden, ikke tilstrækkeligt forberedt, da covid-19 ramte. Pandemien blev en krise ikke alene for sundheden, men for hele samfundet – for trivsel, velfærd, samhandel, økonomi og politik.

De forskellige landes håndtering af pandemien vil blive emne for forskning i de kommende år. Men allerede nu kan det konstateres, at det vigtigste værn i kampen mod virussmitten var den løbende indsamling og opbygning af viden. Det gælder for vaccinerne, der blev udviklet og produceret på rekordtid.

Det vigtigste værn i kampen mod virussmitten var den løbende indsamling og opbygning af viden

Pikka Jokelainen, Camilla Holten Møller og Kåre Mølbak

Men lige så vigtigt er viden fra sygdomsovervågning omkring alvorlighed og langtidskonsekvenser af smitte, udvikling og afprøvning af forebyggelse og behandling, udvikling af diagnostik og metoder til at karakterisere virus, matematiske modeller til at fremskrive epidemien, undersøgelser af befolkningens adfærd og effekt af tiltag samt monitorering af befolkningens tillid til myndighederne.

Viden som viste sig afgørende i den løbende rådgivning af myndigheder, regering og folketing, og som har ført os gennem pandemien.

Der er ikke en én-til-én relation mellem forskningsbaseret viden og beslutninger. Mange beslutninger er taget, uden der har været tid til at afvente entydige resultater fra forskning. Dette skyldes epidemiens natur i vækstfaserne, hvor beslutninger bør tages rettidigt for at beskytte sundhedsvæsenet.

De matematiske modeller var langt fra perfekte, men er blevet forbedret undervejs. Den samlede effekt af teststrategien og restriktionerne, herunder balancen mellem epidemikontrol, anden sundhed og trivsel, demokratiske rettigheder og samfundsøkonomi, kræver, at vi også fremadrettet forsker i området.

Sammenhængen med dyreriget

Pandemien påvirkede i betydelig grad mange dele af samfundslivet i Danmark. For at være bedre til at danne viden med henblik på at forebygge eller i det mindste mindske konsekvenserne af epidemier og pandemier, er det relevant at se på de bagvedliggende årsager og sammenhænge.

Der er ingen, der ved præcis, hvor SARS-CoV-2 kom fra. Men der kan peges på nogle mønstre. De fleste nyfremkomne infektioner er zoonotiske, det vil sige, at de er forårsaget af mikroorganismer, der kan smitte mellem dyr og mennesker. Det gælder også de tre nye coronavirus-sygdomme blandt mennesker, som er set i de sidste tyve år.

SARS, som var en international epidemi af alvorlig luftvejsinfektion i 2002 til 2003, var tæt på at udvikle sig til en pandemi. MERS, en anden smitsom lungeinfektion forårsaget af en tæt beslægtet coronavirus, dukkede op i 2012. Og så covid-19 i 2019. Disse tre sygdomme har deres udspring i dyrereservoir.

Den næste internationale epidemi kan også skyldes en coronavirus, idet der er mange kendte og ukendte coronavira i dyreverdenen. En anden pandemisk trussel er influenza. Den såkaldte svineinfluenzapandemi, A/H1N1, var i 2009 en relativ mild pandemi, men det er ikke sikkert dette er tilfældet for den næste influenzapandemi. Influenzavira har også reservoirer i dyreriget.

Mere fokus på en One Health-tilgang

Beredskabet mod infektiøse trusler skal styrkes gennem en One Health-tilgang – en forståelse for, at menneskers sundhed, dyrs sundhed og det omgivende miljø hænger sammen.

Menneskers, dyrs og planters sundhed og velfærd er dybt afhængig af, hvordan vi behandler vores planet. I kølvandet på klimaforandringer ser vi ændringer i infektionsmønstre. Insekter og andre dyr, der kan bære mikroorganismer, ændrer deres udbredelse, trækfugle ændrer ruter og mennesker ændrer adfærd gennem migration og ændret udnyttelse af natur.

Menneskers, dyrs og planters sundhed og velfærd er dybt afhængig af, hvordan vi behandler vores planet

Pikka Jokelainen, Camilla Holten Møller og Kåre Mølbak

Dertil kommer antimikrobiel resistens, det vil sige bakteriers og andre mikroorganismers modstandsdygtighed over for antibiotika og anden behandling, der er af Verdensbanken, OECD og andre ledende internationale organisationer beskrevet som en alvorlig trussel mod den globale sundhed, økonomi og udvikling.

Endelig ses epidemier som en konsekvens af fattigdom, ulighed, naturkatastrofer, nedbrudte sundhedssystemer og politiske kriser. Ebola-krisen i 2014 er et eksempel på en grænseoverskridende epidemi, der blev omfattende på grund af mangel på basal infrastruktur i de ramte lande.

Når disse problemer remses op, mister man pusten. Det er komplekse problemstillinger og sammenhænge. Udover at de skal ses i et internationalt perspektiv, er det ikke alene naturfaglige og sundhedsfaglige forskningsspørgsmål, der rejses. Der er brug for en tværfaglig tilgang, som også inddrager fagområder inden for samfundsvidenskab og humaniora. Denne erkendelse betyder, at den forskningsbaserede rådgivning til myndigheder skal gentænkes.

Bred inddragelse af ekspertise er essentielt

En del af den forskningsbaserede rådgivning er placeret på landets universiteter, hvor bestemte styrelser og myndigheder kan bestille forskning. En anden del af rådgivningen udføres i sektorforskningen. Statens Serum Institut, som er under Sundhedsministeriet, er landets største sektorforskningsinstitut. Her udføres forskning og rådgivning for Sundhedsministeriet og – i samarbejde med Københavns Universitet – for veterinær- og fødevaremyndighederne.

Da SARS-CoV-2 ramte Danmark oversteg mængden og karakteren af forskningsbestillinger fra regering, folketing og myndigheder kapaciteten. Der skulle opskaleres inden for vidensdannelse og vidensdeling, på samme måde som der blev opskaleret inden for andre dele af beredskabet.

Det lod sig gøre takket være ad hoc bevillinger og netværk med forskningsgrupper på universiteter. Etableringen af en ekstern ekspertgruppe for matematisk modellering og netværket for typebestemmelse af SARS-CoV-2 ved sekvensering (Danish COVID-19 Genome Consortium) er eksempler herpå.

Der brug for at styrke den eksisterende forskningsbaserede rådgivning og give den tilstrækkeligt kritisk masse. Men når der er optræk til krise er der også brug for at inddrage yderligere ekspertise og brede fagligheder

Pikka Jokelainen, Camilla Holten Møller og Kåre Mølbak
Dyrlæge, læge og professor

Men også iværksætteri i samarbejde med private virksomheder var med til at løse vigtige udviklingsopgaver – eksempelvis i forbindelse med etablering af Testcenter Danmark, som står for den største del af alle de SARS-CoV-2 virustests, der udføres i Danmark.

Vi kan og skal lære af disse erfaringer. Først og fremmest er der brug for at styrke den eksisterende forskningsbaserede rådgivning og give den tilstrækkeligt kritisk masse. Men når der er optræk til krise er der også brug for at inddrage yderligere ekspertise og brede fagligheder. Og der skal kunne handles hurtigt.

De videnskabelige spørgsmål, der er relevante, er så komplekse, at en enkel institution ikke alene kan besvare disse. Derfor skal der aftales en model for det fremtidige forskningsberedskab, med en struktur for, hvordan øvrige fagligheder kan inddrages.

Dette kunne gøres gennem kontrakter med universiteter, så relevante forskere, som udfører fri forskning, i krisetid kan bidrage til myndighedsopgaver. En sådan løsning vil styrke den eksisterende rådgivning samt sikre fornøden tværfaglighed og kapacitet, og vil være attraktivt i forhold til at tiltrække midler til beredskabsforskning gennem dialog med private fonde, der støtter dansk forskning.

Danmarks unikke position

Forskning i epidemier og mulige epidemi-interventioner har et stort potentiale i Danmark. Danske data er i særklasse, hvad angår kvalitet og detaljegrad.

Dansk forskning har international gennemslagskraft på grund af undersøgelser af risikofaktorer og smittemønstre samt studier af effekt og sikkerhed af vacciner og behandling.

De aktuelle undersøgelser af forskellige SARS-CoV-2-varianter gennem karakterisering af arvemassen (sekvensering) er et eksempel på Danmarks unikke position, hvor velstrukturerede befolkningsdata sammen med den store test- og sekvenseringskapacitet giver resultater, som følges verden over.

En yderligere satsning på en styrket myndighedsrådgivning vil være en investering i dansk forskning, og vil kunne øge Danmarks bidrag til rådgivning af WHO og EU

Pikka Jokelainen, Camilla Holten Møller og Kåre Mølbak

Men også inden for anden forskning har Danmark styrker – særligt i forbindelse med arbejdet på tværs af forskellige faggrænser i et One Health-perspektiv, hvor viden fra sundhedsfag, veterinærvidenskab og miljø samles.

Dermed vil en yderligere satsning på en styrket myndighedsrådgivning også være en investering i dansk forskning, og vil kunne øge Danmarks bidrag til rådgivning af WHO og EU, herunder det europæiske smitteagentur ECDC og EU’s nye organisation for epidemiberedskab kaldet HERA. 

Covid-19 har vist, at et lands sundhedsvæsen er afhængig af beredskabet mod infektioner, som ikke respekterer landegrænser.

Vigtige reformer inden for sundheds- og velfærdsområderne kan ikke gennemføres langsigtet, medmindre det internationalt orienterede epidemiberedskab styrkes. Dermed vil en styrket forskningsbaseret rådgivning også bidrage til global sundhed og til udvikling af den danske bistandspolitik for at styrke hele verden imod epidemiske trusler.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kåre Mølbak

Professor og fhv. faglig direktør, Statens Serum Institut
læge (1985), dr. med. (2001)

0:000:00