Eksperter om ny velfærdslov: Elastik i metermål og mange uløste udfordringer

Konkret kan det betyde, at hvis man eksempelvis ønsker at øge udgifterne til sundhedsvæsnet mere end det demografiske træk, så forhindrer velfærdsloven ikke, at det så vil kunne betyde besparelser på den kommunale velfærd for at få penge til at række.

Finansministeriets beregninger bliver bindende

Og selv hvis kommunerne samlet set får dækket en udgiftsstigning, der modsvarer det demografiske træk, vil fordelingen af pengene på tværs af kommunerne ikke nødvendigvis modsvare udviklingen i den enkelte kommune.

Noget andet er selve opgørelsen af det demografiske træk. Aktuelt bruges det pågældende tal som en form for vejledende sammenligningsgrundlag for den førte finanspolitik.

Alt efter, hvad du vælger at regne med eller undlader at regne med, så kan du få meget forskellige resultater.

Jakob Kjellberg
Professor i sundhedsøkonomi ved Vive

Men med velfærdsloven får opgørelsen af det demografiske træk langt mere håndfaste konsekvenser for den politik, der skal føres. Den endelige metode til at opgøre udviklingen i det demografiske træk fastlægges ikke i lovforslaget, men overlades til Finansministeriet.

Og det giver en vis fleksibilitet, vurderer Jakob Kjellberg fra Vive.

”Det er en meget kompleks øvelse at lave de her beregninger. Og alt efter, hvad du vælger at regne med eller undlader at regne med, så kan du få meget forskellige resultater,” siger Jakob Kjellberg.

Han peger blandt andet på, at indregningen af det man kalder sund aldring, har ganske stor betydning for, hvor mange penge, der skal til for at dække det demografiske træk.

Som elastik i metermål

I praksis handler det om, hvor meget det betyder, at ældre ikke kun lever længere, men også bliver stadig mere sunde og derfor kan have brug for mindre hjælp.

”Det er lidt som med elastik i metermål. Der er forskel på, hvilke modeller man bruger, og hvornår man forventer, at en højere alder for alvor begynder at koste penge i ikke mindst sundhedsvæsnet og kommunerne. Og det betyder helt vildt meget for resultatet, hvordan man regner det ind,” siger Jakob Kjellberg.

Hvis ikke vi gøre mere, vil det de facto være det samme som en forringelse af velfærden.

Rune Lund (EL)
Finansordfører

På Christiansborg er det ikke mindst partierne til venstre for regeringen, som er glade for tankegangen bag den nye velfærdslov. Men man så gerne, at det endelige resultat havde lagt et højere bundniveau for udviklingen i det offentlige forbrug.

Mere konkret vil man hos Enhedslisten lade udgifterne stige i takt med den almindelige velstandsudvikling i samfundet, hvilket vil svare til en stigningstakts på omtrent det dobbelte af det rene demografiske træk.

”Vi synes det er positivt, at det vil forhindre besparelser, som vi blandt andet har set den tidligere VLAK-regering gøre det. Men vi synes ikke, at det er godt nok bare at fastholde status quo i velfærden. Hvis ikke vi gøre mere, vil det de facto være det samme som en forringelse af velfærden,” siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

Det var ikke muligt torsdag at få en kommentar fra hverken Radikale, Dansk Folkeparti, Konservative eller Venstre.