FH: DA løber fra sit ansvar ved at miskreditere problemer med stress

DEBAT: Det er uklædeligt og et udtryk for ansvarsforflygtigelse, at DA taler de alvorlige problemer med stress blandt danske lønmodtagere ned, skriver Ejner K. Holst.

Der er et stort behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation. Foto: pressefoto

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ejner K. Holst
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

DA har fremlagt en rapport om stresstendenser på det danske arbejdsmarked, hvor de hævder, at forekomsten af stress er blæst ud af proportioner, og at der males skræmmebilleder af dårligt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør for DA, får det i Altinget til at fremstå, som om de fleste stressramte reelt er sunde og fuldt ud i stand til at udføre deres arbejde.

Det er udtryk for en uklædelig og tendentiøs fremlæggelse af de tal og den forskningsbaserede viden, der findes om psykisk belastning og arbejdsrelateret stress på det danske arbejdsmarked.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Frem for, som DA gør, kun at se på de danskere, der har svaret, at de inden for de sidste to uger har følt sig stressede, er det langt mere relevant at se på tallene for, hvor mange der vurderes at være psykisk overbelastede på jobbet.

Går den helt forkerte vej
Et flertal i Folketinget har formuleret et mål om at reducere andelen af psykisk overbelastede med 20 procent frem mod 2020.

Når DA finder, at de stressede scorer lavere end andre på en række forhold i privatlivet, for eksempel sociale relationer og familieliv, er det mere sandsynligt, at det er stress fra jobbet, der indvirker negativt på privatlivet, end omvendt.
Ejner K. Holst
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Men ifølge indekset for psykisk belastning, udviklet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), går det den helt forkerte vej.

Hver sjette lønmodtager (17 procent) falder inden for belastningsindekset, som omfatter dem, der både har høje psykiske belastninger i arbejdet, for eksempel stort tidspres og lav ledelsesmæssig støtte, og samtidig har symptomer på stress eller depression.

Indekset tager ifølge NFA ”udgangspunkt i den eksisterende videnskabelige litteratur vedrørende psykisk arbejdsmiljø, og de udvalgte spørgsmål er stærkt associeret med sygefravær, depression og dårligt mentalt helbred”.

Det peger meget klart på, at der ikke er tale om, at denne meget store andel af lønmodtagerne er sunde og raske og uden problemer kan passe deres arbejde.

Læs også

DA: Stressede danskere kan sagtens føle sig sunde

Debat

Ansvarsforflygtigelse
Det er samtidig dybt bekymrende og et udtryk for ansvarsforflygtigelse, at DA – mod bedre vidende – tegner et billede af, at medarbejdernes stress i lige så høj grad kan stamme fra privatlivet som fra jobbet.

Både arbejde og privatliv kan naturligvis spille ind, men i NFA’s undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø giver knap 30.000 repræsentativt udvalgte lønmodtagere selv et meget klart svar på, hvor hovedårsagen skal findes, nemlig i arbejdet.

Kun en ud af 20 (fem procent) af dem, der hele tiden eller ofte har følt sig stressede, svarer, at privatlivet er årsagen.

Det vil sige, at for 95 procent er årsagen helt eller delvist relateret til arbejdet. Og godt halvdelen svarer, at det udelukkende er forhold i forbindelse med arbejdet, der er årsagen til deres stress.

Stress fra jobbet påvirker privatlivet
Så når DA finder, at de stressede scorer lavere end andre på en række forhold i privatlivet, for eksempel sociale relationer og familieliv, er det mere sandsynligt, at det er stress fra jobbet, der indvirker negativt på privatlivet, end omvendt.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation er vi enige i, at det grundlæggende er sundt at gå på arbejde, og at langt de fleste arbejdsgivere ønsker at sikre et godt arbejdsmiljø.

Men det ændrer ikke ved, at de mange lønmodtagere, der dagligt sygemeldes på grund af stress, og det kraftigt stigende antal, der anmelder psykiske arbejdsskader og tilkendes førtidspension på grund af psykiske lidelser, skal tages alvorligt. Og det kræver en langt mere effektiv forebyggelsesindsats ude på arbejdspladserne, hvor arbejdsgiverne påtager sig deres del af ansvaret.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
Som repræsentant for 1,4 millioner lønmodtagere står vi fuldt og helt bag de anbefalinger, vi sammen med DA og andre har været med til at fremsætte i regeringens ekspertudvalg om en styrket arbejdsmiljøindsats.

Her peger vi blandt andet på behovet for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, så arbejdsgivernes pligt til at forebygge risikofaktorer, såsom stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav i arbejdet, står tydeligt.

Det vil, sammen med den fælles anbefaling om lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø, være vigtige skridt i bekæmpelsen af den alvorlige og sundhedsskadelige arbejdsrelaterede stress, som i dag er alt for udbredt på det danske arbejdsmarked.

Politik har aldrig været vigtigere