FSD: Modellen for særlige psykiatriplad­ser kommer aldrig til at fungere optimalt

DEBAT: Den nuværende konstruktion med særlige pladser i psykiatrien er en underskudsforretning i millionklassen og fører til uudnyttet kapacitet, skriver Jan Nielsen og Helle Linnet fra FSD.

Af Jan Nielsen og Helle Linnet
Medlem af FSD's hovedbestyrelse samt direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune og formand for FSD samt direktør i Vordingborg Kommune

Svaret på den store udfordring med vold mellem beboere og personale på botilbuddene blev fra politisk side de særlige pladser i psykiatrien.

I 2017 blev de etableret som en del af satspuljeforliget på en meget tragisk baggrund: Vold og trusler eskalerede og endte i påsken 2016 med, at en 57-årig kvindelig ansat blev stukket ihjel på Lindegården, et socialpsykiatrisk bosted i Roskilde.

Regionerne fik til opgave at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger til udsatte borgere med svære psykiatriske lidelser, sociale problemer og eventuelle misbrugsproblemer, som er til væsentlig fare for andre. Pladserne tilbyder en intensiv og helhedsorienteret behandling og rehabilitering.

Fødslen af de nye pladser blev ganske kaotisk med kort tid til at etablere dem fra 1. januar 2018 og til at fastlægge visitationskriterier og procedurer.

Her kom kommunerne til at spille en afgørende rolle såvel som visitatorer i samarbejde med psykiatrien og ikke mindst som hovedbidragsyder til pladserne.

Pladserne dækker et behov
Hvordan er det så gået? Tilbagemeldingerne fra vores kollegaer i kommunerne er generelt, at tilbuddet fagligt set dækker et behov og giver et højt kvalificeret behandlings- og rehabiliteringstilbud, især til gruppen af borgere med dobbeltdiagnoser, som både har en psykisk lidelse og et misbrug.

Med en dagstakst på cirka 4.000 kroner eller 1,5 millioner kroner om året for en plads burde det også være muligt at levere høj kvalitet, kunne man indvende.

Opholdet skal overordnet set forebygge, at borgeren involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber utryghed blandt andre beboere og ansatte på deres botilbud.

Lovgivningen giver ikke mulighed for at tilbageholde patienterne eller forhindre, at de forsætter deres misbrug på de særlige pladser. Derfor har man nogle steder, hvor de særlige pladser er fysisk placeret tæt på en by, oplevet udfordringer med, at trusler og vold, der før var på borgerens botilbud, flyttes til lokalsamfundet.

Hvis man integrerede de særlige pladser i hospitalspsykiatrien, kunne det forhindres.

En underskudsforretning i millionklassen
Hvordan er det gået med belægningen af de 150 pladser? Det har Sundheds- og Ældreministeriet svaret Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg på 2. december 2019.

Efter en forsigtig start ligger belægningsprocenterne i de fem regioner i tredje kvartal af 2019 på 54 til 87 procent – lavest i Region Syd og højest i Region Sjælland. Rundt regnet er en tredjedel af pladserne ubesatte.

Med de særlige psykiatriske sengepladser har imidlertid kommunerne også fået en helt særlig ekstraregning. Vi betaler nemlig for den samme borger tre gange.

Hvordan? Sådan: De fleste beboere på de særlige pladser kommer fra et botilbud, og mens de opholder sig på den særlige plads i psykiatrien, betaler kommunen stadig for botilbuddet.

Kommunen betaler også for den særlige psykiatriske sengeplads – dobbelt betaling. Og vi betaler for de ubesatte pladser – altså tredobbelt betaling.

Ministeriet har ultimo 2019 opgjort, at kommunerne – omregnet til helårsudgifter – har betalt 73 millioner kroner for ubenyttede pladser og 107 millioner kroner for besatte pladser.

Kommunerne blev ved lovens vedtagelse kompenseret med 37 millioner kroner årligt. Resultat: en underskudsforretning på 143 millioner kroner om året. Kommunerne har finansieret denne nye udgift ved tilsvarende at reducere i socialpsykiatrien.

Behov for ny løsning
Vores konklusion er, at den nuværende konstruktion aldrig kommer til at fungere optimalt. Der vil være tomgang og uudnyttet kapacitet fremover – også selv om behovet for at give et behandlings- og rehabiliteringstilbud til denne gruppe af meget syge borgere er stort.

Den eneste rigtige løsning er at ændre status for pladserne og integrere dem fuldt i psykiatrien. Regionernes økonomiske ramme skal løftes svarende til udgifterne, og kommunerne skal bidrage via KMF.

I store tal svarer kommunernes fremtidige bidrag til den oprindelige DUT-kompensation. Kommunernes nuværende nettoudgift til de særlige pladser tilbageføres til socialpsykiatrien, hvor der er behov for at få løftet niveauet.

Vi skal ikke glemme de tragiske begivenheder, der var baggrund for at oprette de særlige pladser: at forebygge vold og trusler mod personalet på botilbuddene. Her vil vores forslag til en fremtidig løsning være et vigtigt skridt på vejen.

Forrige artikel Professor: Datamangel vil give behandlingsrådet problemer Professor: Datamangel vil give behandlingsrådet problemer Næste artikel Brugernes Akademi til Heunicke: Inspirationskataloger løser ikke udsattes sundhedsproblemer Brugernes Akademi til Heunicke: Inspirationskataloger løser ikke udsattes sundhedsproblemer