Kræftens Bekæmpelse: Styrk forebyggelsen – det gælder liv og død!

Af Mette Lolk Hanak
Afdelingschef for Forebyggelse & Oplysning, Kræftens Bekæmpelse

Forebyggelse er røget langt ned på sundhedsagendaen og er endt i en ideologisk kamp på argumenter om frihed over for forbud, hvor sundhed og livskvalitet gøres til hinandens modsætninger.

I kampens hede har mange glemt, at forebyggelse ikke er et spørgsmål om moral, men om liv og død. Om hvordan vi i fællesskab og hver for sig kan forhindre sygdom og for tidlig død. Det kommer både den enkelte og samfundet til gode. 

Forebyggelse burde være en grundpille i dansk sundhedspolitik. Sådan er det bare ikke.

Vi hører ofte, at behandlingen i sundhedsvæsenet skal være i verdensklasse, men hvornår har man hørt en politiker sige, at vi i Danmark skal have forebyggelse i verdensklasse?

Forebyggelse bliver ikke betragtet som en nødvendig og integreret del af sundhedsvæsenet. Derfor kommer forebyggelsen alt for ofte til kort i konkurrencen om ressourcer til den nødvendige medicin og behandling, når skaden er sket og sygdommen brudt ud.

Når der laves store planer for sundhedsvæsenet eller for specifikke sygdomme som for eksempel kræft, hjerte-karsygdom og diabetes, skriger det til himlen, hvor lidt forebyggelse fylder – både i ord og penge.

Mette Lolk Hanak
Kræftens Bekæmpelse

Tallene fra den nye Nationale Sundhedsprofil taler sit eget tydelige sprog i forhold til behovet for forebyggelse:

• 50 procent af den danske befolkning er overvægtige 
• 20 procent drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger 
• 66 procent af danskere er kun lidt eller slet ikke fysisk aktive
• 17 procent af den danske befolkning ryger dagligt.

Den udvikling er ikke bare ærgerlig, den er også dødsensfarlig – bogstavelig talt.

Forebyggelse kan forhindre kræft
Fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges. Det er over 14.000 kræfttilfælde, der kunne undgås hvert år, hvis vi fik has på risikofaktorerne.  

Forebyggelse af sygdom bygger på solid lægevidenskabelig viden om, hvordan forskellige stoffer, levekår og adfærdsmønstre påvirker risikoen for sygdom og død.

Den viden har historisk medført nogle sundheds- og samfundsmæssige gennembrud af enorme dimensioner. Tænk bare på, hvor mange år kloakering, hygiejne og vacciner har lagt til vores gennemsnitlige levealder.

I nyere tid er der kommet mere fokus på betydningen af risikofaktorer som for eksempel rygning, alkohol, kost, overvægt, fysisk inaktivitet og sol, men der er stadig lang vej, før den forebyggende tankegang er bundfældet i politik og praksis.

Et helt oplagt sted at starte er at få lavet en ambitiøs politisk handlingsplan mod tobak, så vi kan indfri regeringens målsætning om den første røgfri generation i 2030. Og den gode nyhed er, at befolkningen står bag jer. Hele 85 procent af danskerne bakker op om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030.  

Sundhed skabes i dagliglivet
Ansvaret for forebyggelsen er blevet bredt ud til mange forskellige professioner og har betydet, at lærere, pædagoger og socialrådgivere har skullet tænke sundhed og forebyggelse ind i deres kerneopgaver.

Det har været godt og nødvendigt, for sundhed skabes som bekendt først og fremmest i vores dagligliv og ikke i det behandlende sundhedsvæsen. Og hovedansvaret for at skabe sunde rammer lokalt og levere relevante forebyggelsestilbud til borgerne er derfor også velplaceret i kommunerne.

I debatten tales der ofte om forebyggelse og sundhedsfremme som én og samme ting. Men måske har vi med fokus på sundhedsfremme på tværs og i alle sektorer mistet den medicinske autoritet og de lægefaglige argumenter for at gøre mere for, at danskerne skal lægge smøgerne på hylden, holde vægten, bevæge sig mere og drikke mindre.

Risikoen ved det fælles ansvar er, at ingen tager det overordnede ansvar. 

Når der laves store planer for sundhedsvæsenet eller for specifikke sygdomme som for eksempel kræft, hjerte-karsygdom og diabetes, skriger det til himlen, hvor lidt forebyggelse fylder – både i ord og penge.

Forebyggelse bliver alt for ofte et mindre appendiks og ikke det hovedfokus, det retteligt burde være. 

Så lad dette være en opfordring til vores folkevalgte på alle niveauer om at gentænke og prioritere forebyggelse. Der er brug for at give sygdomsforebyggelsen et politisk og økonomisk boost.

Det er pine død nødvendigt, hvis vi i fremtiden skal kunne arbejde, til vi er 70+ og have råd til at opretholde et velfungerende sundhedsvæsen, hvor alle kan blive behandlet, hvis de bliver syge.