Lektorer: Sundhedspersonale har ikke nok tid til etiske overvejelser. Og det har konsekvenser

Klinisk arbejde er præget af dilemmaer og svære beslutninger. Hverdagen går stærkt, men etiske refleksioner tager tid. Derfor bør vi etablere klinisk etiske komitéer, skriver Jeanette Bresson Ladegaard Knox og Anne Bendix Andersen.

Placeholder image
Der er ikke meget plads til de moralske overvejelser i hverdagen for klinisk personale, skriver Jeanette Bresson Ladegaard Knox og Anne Bendix Andersen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Eva, en 70 årig kvinde, får doseret medicin en gang om ugen ved hjemmesygeplejersken. Der er tale om forskellig medicin for hjerteproblemer, forhøjet blodtryk og diabetes.

Medicinen er dels ordineret af egen læge, dels ordineret under en sygehusindlæggelse. Men udover sin doserede dagsration indtager Eva også medicin fra pilleæskerne, fordi hun har en teori om, at hun får for lidt af nogle præparater.

Hun har læst om dosering af den pågældende medicin på nettet, hvor hun har fundet frem til, at hun får for lidt. Det fører til en overdosering af et præparat med den risiko, der ligger heri. Kvinden vil ikke have låst sin medicin inde med den begrundelse, at det er hendes egen medicin, som hun selv har købt og betalt.

Hvad gør det berørte personale i en sådan situation? Eller hvad gør man, når der opstår tvivl om tvangsfiksering af en psykisk syg person med stærk agiterede adfærd er den bedste vej? Hvad gør man, når professionelle værdier er i konflikt med personlige værdier?

En klinisk etisk komite

I sundhedsvæsenet mødes mennesker. Dette møde bærer naturligvis præg af faglig ekspertise og brugen af teknologier: en patient behøver hjælp til udredning og behandling.

En klinisk etisk komite kan være med til at udvikle og fastholde et etisk beredskab for sundhedsprofessionelle

Jeanette Bresson Ladegaard Knox og Anne Bendix Andersen, hhv. lektor i medicinsk etik, Københavns Universitet og lektor og forskningsansvarlig, VIA University College

Men mødet mellem patienten og de sundhedsprofessionelle er også et menneskeligt møde, hvor livshistorier og værdier vikles ind i hinanden. Dette menneskelige møde i et højtspecialiseret fagligt miljø skaber ofte moralsk svære situationer for de involverede, der alle berører spørgsmålet: hvad bør gøres? Når der opstår sådanne situationer, kan sundhedspersoner henvende sig til en klinisk etisk komite.

En klinisk etisk komite på et hospital er et tværfagligt og fortroligt rum, der har til formål at hjælpe til større indblik i de etiske lag af den ’case,’ som bliver forelagt komiteen. Gennem en diskussion af etiske problemstillinger, principper og værdier kan en klinisk etisk komite være med til at udvikle og fastholde et etisk beredskab for sundhedsprofessionelle.

En etisk diskussion kunne indebære en analyse af moralske forpligtelser, af grænsen mellem det at gøre godt og ikke gøre skade, eller en præcisering af gentagne ridser i sundhedsprofessionelles og/eller patienters integritet, autonomi, værdighed, og så videre.

På den måde skabes der også større patientforståelse og -sikkerhed samtidigt med, at diskussionen kan være med til at reducere en moralsk overbelastning iblandt fagfolk, der føler sig sat skakmat af etisk modsatrettede hensyn, præferencer og perspektiver. 

Værdier i hverdagen

I klinisk etik arbejdes der ud fra betragtningen, at sundhedsfaglig medicinsk praksis og klinisk sundhedspleje er en moralsk praksis. Imidlertid er der sjældent åbenlyse løsninger og tydelige svar i etikken.

Det er heller ikke den kliniske etiks opgave at levere svar eller tage beslutninger. Opgaven er udredning, indsigt og afklaring; at klæde sundhedsprofessionelle på til bedre at navigere i et etisk stormfuldt farvand.

Værdier er indlejret i de fleste beslutninger, der træffes på et hospital. I et system der har fokus på effektiv behandling, resultater og dokumentering er beslutningsprocessers normative rødder ofte oversete eller nedprioriteret.

Personlig og professionel dømmekraft er nødvendige for at finde det moralsk betydningsfulde i situationer. For at træne det moralske kompas må vi have større fokus på etikkens plads i den sundhedsfaglige praksis.

Her mener vi ikke alene, at kliniske etiske komiteer burde være mere formaliseret med kvalitetssikring af viden, færdigheder og evner eller mere institutionaliseret som eksempelvis de videnskabsetiske komiteer. Vi mener også, at klinisk etik udspiller sig i det daglige arbejde med patienter og kolleger.

Værdier er indlejret i de fleste beslutninger, der træffes på et hospital

Jeanette Bresson Ladegaard Knox og Anne Bendix Andersen, hhv. lektor i medicinsk etik, Københavns Universitet og lektor og forskningsansvarlig, VIA University College

Derfor er de klinisk etiske komiteer et vigtigt tiltag, der kan være med til at skærpe de professionelles opmærksomhed, når de står i etisk problematiske situationer. Det handler om at skabe rum for etisk refleksion for derigennem at kvalificere de erfaringer, man har fra en hverdag, der er præget af travlhed og krav om hurtig og kompetent beslutningstagen og effektiv pleje og behandling.

Rum til refleksion

Lone, der er sygeplejerske, er på vej hjem fra arbejde. Hun har haft en dårlig dag. Hun oplevede, at en patient blev dårlig og måtte overflyttes til intensivafdelingen.

Når hun tænker over, hvorfor det skete, konkluderer hun, at det skyldes travlhed og hendes manglende opmærksomhed på udvikling af patientens symptomer. Lone har oplevet dette et par gange før i sin ansættelse på medicinsk afdeling, og hun føler sig utilstrækkelig.

Læs også

Hun synes, hun gør et dårligt stykke arbejde, men er også meget kritisk over for de forhold, der er for patienter på hendes afdeling. Både kvaliteten af sygepleje og behandling lider, men ingen taler med hinanden om det, selv om mange kolleger giver udtryk for afmagt over for de aktuelle forhold.

En hverdag som denne byder på situationer, der uundgåeligt har konsekvenser for patienterne, som ønsker sig en pleje og behandling af høj kvalitet. Og høj kvalitet hænger, efter vores opfattelse, sammen med at have en mulighed for etisk dialog. Om at have et sted, hvor travlheden forlades, og man som professionel begiver sig ind i et rum, hvor erfaringer gøres til gestand for eftertanke lige præcis for at blive kvalificeret sådan, at de kan indgå i de professionelles fremtidige beslutninger, hvor lignende situationer opstår.

Et etisk refleksionsrum er således relevant både for sundhedsprofessionelle, fordi de får mulighed for at sætte ord på det svære, hvilket hjælper værdiforståelse og kommunikation; for patienter, fordi de bliver set og hørt, hvilket giver bedre compliance og patientsikkerhed; og for samfundet, fordi det er befordrende for den tillid, som et samfund er afhængig af. 

Gør klinisk etik til en del af nationalt center

Vi står uforstående over for, hvorfor vi i Danmark stadig ikke tænker klinisk etik systematisk ind i uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersoner. Værdier kan blive usynlige i en travl hverdag, men hvis man oplæres i at få øje for dem, kan man ikke undgå at lægge mærke til dem. Hvis vi taler om en gul folkevogn, begynder man straks at bide mærke i gule folkevogne i gadebilledet. Klinisk etik er stadig i sin spæd i Danmark, men vi, der teoretisk og praktisk har arbejdet med området i mange år, står på spring for at hjælpe beslutningstagere med at sparke professionelt liv i feltet.

Hvis ikke vi vægter klinisk etik, kan vi risikere at tabe den på gulvet

Jeanette Bresson Ladegaard Knox og Anne Bendix Andersen, hhv. lektor i medicinsk etik, Københavns Universitet og lektor og forskningsansvarlig, VIA University College

Formalisering og institutionalisering af etikken lyder funktionalistisk og forarmende. Vi mener imidlertid, at man godt kan fastholde etikkens kompleksitet og humanistiske tone på trods af en professionalisering.

Det vil tjene formålet at få indlejret klinisk etik i det ny Nationalt Center for Etik, som blev etableret 1. januar i år. Her finder vi allerede det Etiske Råd, National Videnskabsetisk Komite og de Videnskabsetiske Medicinske komiteer. Hvis man gerne vil give etikken en stærk stemme, som der står på Centrets hjemmeside, må den etik, der foregår i klinikken, også være repræsenteret.

Udover en sådan indlejring af klinisk etik i Centret mangler vi, måske frem for alt, en infrastruktur, der både kan forske i etikken i klinisk praksis og varetage kvalificeringen af komite-medlemmer.

På universiteter rundt omkring i verdenen har man længe haft centrer for klinisk og medicinsk etik, hvor formålet er at bygge en vidensbro mellem universitet og klinisk praksis. Kig blot på USA, England, Holland og Norge. Vi mangler et sådant tiltag herhjemme.

Det vil samle, højne og fokusere feltet. Og det vil utvivlsomt føde ind i og hjælpe de moralsk svære situationer, som sundhedspersoner hver dag møder. Hvis ikke vi vægter klinisk etik, kan vi risikere at tabe den på gulvet.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser