Debat

Morten Münster: Her er den bedste kur mod angst og depression

Det er jo ikke nyt, at motion er godt for vores helbred. Men det er nyt, at det er den bedste kur mod angst og depression. Derfor bør det være standardbehandlingen ved psykisk mistrivsel, skriver Morten Münster. 

Hilser – uden forbehold – gratis psykologhjælp til unge mennesker velkommen. Men måske er der nogle i målgruppen, der i virkeligheden havde brug for en gratis træner, skriver Morten Münster. 
Hilser – uden forbehold – gratis psykologhjælp til unge mennesker velkommen. Men måske er der nogle i målgruppen, der i virkeligheden havde brug for en gratis træner, skriver Morten Münster. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har alle prøvet det. Eller også kender vi dem, der slås med det. Jeg taler om angst og depression.

Nu har vi imidlertid fået et omfangsrigt studie, der afdækker den mest effektive adfærd mod problemet.

Studiet er en såkaldt litteraturgennemgang, hvor forskere fra Australien har gennemgået konklusionerne i 1.039 studier af psykisk mistrivsel. I alt har over 128.000 mennesker deltaget i undersøgelserne.

Gennemgangen viste, at selv en lille smule bevægelse har store effekter og er 'større end samtaleterapi og den mest almindelige antidepressive medicin'

Morten Münster
Adfærdsdesignsrådgiver, forfatter og foredragsholder

Hvad er så mest effektivt imod angst og depression?

Er det medicin? Nej.
Er det samtaleterapi? Nej.
Hvad er det så?

Det er bevægelse.

Dans, yoga, løb, gåture, styrketræning. Du vælger selv. Det hele virker. Og der er ingen bivirkninger udover et bedre helbred og større livskvalitet.

Gennemgangen viste, at selv en lille smule bevægelse har store effekter og er 'større end samtaleterapi og den mest almindelige antidepressive medicin', som videnskab.dk formulerede det, da de i sin tid skrev om studiet.

Og ja, der er mange gode argumenter for at kombinere bevægelse med samtaler, medicin eller andre interventioner.

Nogle mennesker er så svært depressive, at bevægelse slet ikke er realistisk.

Læs også

Andre bokser med traumer eller andre svære tilstande, der kræver omfattende behandling af psykologer og andre fagprofessionelle.

Men: Bevægelse bør være nummer ét. Det bør være standardbehandlingen.

Det er jo ikke nyt, at motion er godt for vores helbred. Men det er nyt, at det er den bedste kur mod angst og depression.

Og det ville være en absolut omvæltning af vores behandlingssystem, hvis vi rent faktisk designede det efter denne indsigt.

For hvis vi er interesserede i effektivitet, så bør den del af behandlingssystemet, der arbejder med psykisk mistrivsel, primært være designet til at få Thomas til at begynde til yoga og Christina til at møde op til hendes spinning-time.

Bevægelse bør være nummer ét. Det bør være standard-behandlingen

Morten Münster
Adfærdsdesignsrådgiver, forfatter og foredragsholder

Selvom det på mange planer er det logiske design, er det af forskellige årsager fuldkommen urealistisk.

Men mindre kan også gøre det.

Vi har tre typer behandlere, der møder angst og depression i vores samfund: psykologer, psykiatere og praktiserende læger.

Hvor meget viden om bevægelse som behandlingstype får psykiatere under deres speciallægeuddannelse?

Hvor mange forløb har psykologistuderende om effekten af bevægelse på vores mentale helbred?

Hvor meget uddannelse får praktiserende læger i at hjælpe deres klienter med at skabe gode vaner?

Svarene er henholdsvis: 0,0, ingenting, nada

Det er helt skørt.

Vis mig andre faglige discipliner med uddannelser på plus fem år, der har ansvaret for store samfundsproblemer, hvor der ingen træning er i den bedste måde at løse problemet.

Så jeg hilser gratis psykologhjælp til unge mennesker velkommen. Uden forbehold. Det er meget prisværdigt, at det kom på Finansloven i 2021.

Men måske er der nogle i målgruppen, der i virkeligheden havde brug for en gratis træner.

Dette indlæg var første gang bragt på Morten Münsters egen blog

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00