Novo Nordisk Fonden til ny minister: Løft dansk forskning til nye højder

DEBAT: For at kunne bremse klimaforandringerne og globale sygdomsepidemier har vi brug for de løsninger, som forskningen bringer. Derfor skal området prioriteres – også økonomisk, skriver Birgitte Nauntofte.

Af Birgitte Nauntofte
Direktør i Novo Nordisk Fonden

Kære Ane Halsboe-Jørgensen

Glæd dig! Som ny minister for uddannelse og forskning står du over for en spændende rejse ind i en verden af banebrydende opdagelser, teknologiske fremskridt og entreprenante ideer.

Du vil møde passionerede forskere med et unikt kendskab til lige netop deres felt.

De vil give dig et indblik i, hvordan mange års hårdt arbejde kan resultere i eksempelvis nye behandlingsmetoder, som øger muligheden for at overleve en blodprop eller gør os klogere på, hvordan vi kan skabe mere produktive afgrøder, som kan brødføde en stigende verdensbefolkning.

Det er intet mindre end fantastisk, hvad forskningen kan.

Nye forskningsmidler prioriteres ikke
Derfor er det også forskningen, vi som samfund skal se til, når vi skal finde nye løsninger på mange af de globale udfordringer.

Klimaet og bedre behandlingsmuligheder er indlysende eksempler, men også vækst, udvikling og arbejdspladser hos vores virksomheder skabes via ny forskning og innovation.

De danske virksomheder har store potentialer for at sikre sunde fødevarer, drikkevand, vedvarende energikilder, rent miljø og godt klima og bremse globale sygdomme.

I dag kan man få den opfattelse, at forskningsområdet desværre ikke bliver opfattet som en investering i fremtiden. I praksis har statens bidrag stået i stampe, siden Globaliseringspuljen udløb.

At staten ikke har prioriteret den offentlige forskning med nye midler, er også bemærkelsesværdigt, set i lyset af at både kommuner og regioner har øget forskningsmidlerne, ligesom det også er lykkedes at tiltrække flere midler fra EU samt fra private fonde.

Stagneringen i statens bidrag vil betyde, at nabolande som Tyskland, Sverige og Finland vil distancere os med en større statslig prioritering af forskningsområdet. For slet ikke at nævne mange af de asiatiske økonomier. 

Investering i fremtiden
Der er behov for en ny tilgang til finansieringen af forskning i Danmark, hvor den ene procent bliver til et gulv og ikke et loft. Hvor staten går forrest og sætter en ambitiøs målsætning for en styrkelse af forskning og forskeruddannelse, hvis resultater vi skal leve af i fremtiden.

En lang række analyser peger på, at investering i forskning og innovation er den bedste fremtidssikring, et samfund kan gøre.

Globaliseringspuljen, som i 00’erne hævede forskningsbevillingerne, og som vi i dag høster frugterne af, havde den store styrke, at der var så bred politisk enighed om at styrke området, og at det var en dagsorden, som var velforankret helt op i toppen af de politiske partier.

Den største styrke var, at de midler, som man brugte på forskning og udvikling, de blev kaldt for en investering i fremtiden – og det er jo fuldkommen rigtigt, for det er præcis, hvad investeringer i forskning, forskeruddannelse og udvikling er.

Sammen har vi en unik mulighed for at løfte dansk forskning til nye højder.

Så kære minister, jeg håber du griber den til gavn for vores samfund.

Forrige artikel Debat: Der er for få private sundhedstilbud til ammende mødre Debat: Der er for få private sundhedstilbud til ammende mødre Næste artikel Det Sociale Netværk: Stop med at bekæmpe forebyggelse i psykiatrien Det Sociale Netværk: Stop med at bekæmpe forebyggelse i psykiatrien