Sygeplejerskerne: Antallet af studie­pladser på sygeplejerske­uddannelserne skal øges

DEBAT: Der er bred enighed om, at der mangler sygeplejersker. Akut og på sigt. Det er således et oplagt sted at starte for den nye uddannelses- og forskningsminister, skriver Grete Christensen og Kamilla Futtrup.

Af Grete Christensen og Kamilla Futtrup
Hhv. formand, Dansk Sygeplejeråd og formand, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Tillykke til den nye uddannelses- og forskningsminister. Det er en vigtig ministerpost, og der venter store opgaver.

I Dansk Sygeplejeråd er vi forventningsfulde.

Det er et godt udgangspunkt med en minister, der anerkender, at gode uddannelser er det, vi lever af, og at det altid kan betale sig at investere i mennesker.

Det har man forsømt lidt for længe. Lige nu er mangel på medarbejdere den absolut største udfordring i sundhedsvæsenet.

På landsplan mangler der 4.000 sygeplejersker allerede i dag, og fortsætter udviklingen, vil der mangle over 6.000 sygeplejersker i 2025.

Det er noget af det, uddannelses- og forskningsministeren bør tage fat på inden for de første 100 dage.  

Uddan flere sygeplejersker
Først og fremmest har vi brug for at øge antallet af studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen. Det er allerede godt på vej med 230 ekstra pladser fra denne sommer, men der skal flere til de kommende år.

Heldigvis er der mange, der har en drøm om at blive sygeplejersker, og ikke alle bliver optaget, selv om de er kvalificerede.

Det skal vi udnytte, og så skal vi være bevidste om, at det ikke er nogen selvfølge. Selv om uddannelsen til sygeplejerske – med god grund – er en af de mest populære, så daler interessen nogle steder. 

Som uddannelsesministeren selv har udtrykt det, så hænger tingene sammen:

Velfærdsuddannelserne skal gøres mere attraktive ved at sikre, at arbejdslivet efter ikke bliver så presset. I Dansk Sygeplejeråd er vi meget enige. En god uddannelse er intet værd, hvis man ikke kan holde til arbejdet efterfølgende.

Skal vi fastholde sygeplejerskeuddannelsen som et attraktivt valg for kommende studerende – også om to, fem og ti år – kræver det altså mere end en velfungerende uddannelse.

Det kræver også ordentlige arbejdsforhold, forsvarlige normeringer og bedre mulighed for videreuddannelse. Der må ministerkollegaerne på banen.

Frafaldet skal ned
Dernæst haster det med at få det store frafald på sygeplejerskeuddannelsen bragt ned. Allerede inden for første studieår falder cirka 13 procent fra.

Det betyder, at blandt de mere end 4.000 ny studerende på sygeplejerskeuddannelsen, så mister vi 520 første år. Og inden uddannelsen er slut, vil cirka 1.000 have forladt uddannelsen uden at være blevet sygeplejerske.

Vi anbefaler, at ministeren i samarbejde med professionshøjskolerne, regionerne og kommunerne fastlægger en politisk målsætning om, at gennemførelsesprocenten skal op på 85 procent. Det vil give cirka 1.500 ekstra sygeplejersker i 2025 og 400 mere for hvert år derefter.

En sådan målsætning ændrer selvfølgelig ikke noget alene – der skal handling bag.

Første skridt er at afskaffe omprioriteringsbidraget.

Det, har regeringen heldigvis tilkendegivet, vil ske med førstkommende finanslov. Der er samtidig brug for at føre penge tilbage til blandt andet sygeplejerskeuddannelsen, der er stærkt mærket af fire års omfattende besparelser.  

Fælles ansvar at fastholde studerende
Skal flere komme ud på den anden side af uddannelsen som sygeplejersker, kræver det også mere målrettede indsatser.

Regeringen har selv tilkendegivet, at der skal laves en analyse af frafaldet på erhvervs- og velfærdsuddannelserne.

Professionshøjskolerne bør forpligtes på at iværksætte en målrettet strategi til at bekæmpe frafaldet.

Det indebærer løbende kortlægning af årsagerne, handleplaner til at imødegå årsagerne og samarbejde med praktikstederne om tiltag, der kan løfte kvaliteten af uddannelsen og fastholde den enkelte studerende.

Flere studerende kræver flere penge
En anden vigtig indsats er at sikre større sammenhæng på tværs af uddannelsens teoretiske og praktiske del.

Vi ved, at under halvdelen af de studerende oplever en god sammenhæng mellem kommunikationen fra praktikstedet og professionshøjskolen. Det bør både professionshøjskoler, regioner og kommuner forpligtes til at gøre bedre.

Og så skal der selvfølgelig følge ressourcer med til praktikken, når der optages så mange flere studerende. Blandt andet til at uddanne flere kliniske vejledere.

Vi ser gerne, at det samlede sundhedsvæsen bidrager til uddannelsen af de kommende sygeplejersker. For eksempel er almen praksis et oplagt sted til sygeplejestuderende i praktik.

Der er altså rigeligt at tage fat på som ny uddannelses- og forskningsminister – også ud over de første 100 dage.

Vi hjælper meget gerne med at pege på løsninger – en del af dem kan man også finde i vores udspil ’Flere sygeplejersker nu’.

Forrige artikel Professor: Skab den samme sikkerheds­model for danskernes gendata Professor: Skab den samme sikkerheds­model for danskernes gendata Næste artikel DSAM til Folketinget: Stram gevaldigt op på brugerinddragelse i genomcenter DSAM til Folketinget: Stram gevaldigt op på brugerinddragelse i genomcenter