PAKS: Bedre arbejdsdeling giver mere kvalitet for pengene

DEBAT: Høreomsorgen i Danmark formår at hjælpe cirka 53 procent af danskerne med høreproblemer. Men hvad med de 47 procent, der også har høreproblemer, spørger bestyrelsen fra private audiologiske klinikkers sammenslutning.

Af Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutnings bestyrelse

På sundhedsområdet står vi ofte over for et skisma.

I internationale sammenligninger klarer Danmark sig ganske fornuftigt, men uden for statistikkens verden – i virkeligheden, hvor flertallet af borgerne befinder sig – er der plads til betydelige forbedringer. Dette gælder også på høreområdet.

Høreomsorgen i Danmark formår at hjælpe cirka 53 procent af de danskere, der lider af et høretab. Dette giver os en førerposition sammenlignet med det øvrige EU. Men hvad med de resterende 47 procent, der også har høreproblemer?

Som de seneste ugers debat tydeligt har bekræftet, så er der blandt aktørerne på høreområdet – lige fra patienter og ØNH-læger til Danske Regioner, høreapparatindustrien og detaillisterne (PAKS) enighed om, at et høretab er en alvorlig sag, der kan have alvorlige sociale og helbredsmæssige konsekvenser.

Man kan, uden at tage nogen som gidsel, konkludere, at der er konsensus om, at vi som samfund kan gøre det bedre. Det er et godt udgangspunkt for at forbedre livskvaliteten for borgere med nedsat hørelse.

Høretab er ikke en sygdom
Selvom et høretab kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, så er nedsat hørelse i sig selv ikke en sygdom. Langt de fleste hører dårligere med alderen. Akkurat som synet, smags- og lugtesansen bliver dårligere med alderen.

Det betyder naturligvis ikke, at de berørte borgere må sejle deres egen sø, men spørgsmålet er, om vi også fremover - med et voksende antal ældre - kan og skal blive ved med at indrette os som i dag. Det skal vi ikke, hvis vi som samfund vil have mere kvalitet for pengene.

Regionerne vånder sig under presset på hospitalssektoren. Aktuelt håndterer det offentlige godt halvdelen af alle borgere med et høretab. Til høreapparatbehandling på offentligt hospital kan ventetiden imidlertid være på op til 121 uger – altså flere år!

De praktiserende ørelæger (ØNH-læger) har for manges vedkommende også lange ventetider. Mellem 7 og 12 uger er ikke ualmindeligt. ØNH-lægerne har desuden en meget begrænset uddannelse, når det gælder høreapparater.

Derfor må man spørge, om det fremadrettet ikke var en mere hensigtsmæssig indretning af systemet, hvis man først og fremmest lod den private sektor tage sig af de almindelige, ukomplicerede hørenedsættelser, der trods alt er hyppigst forekommende.

Uden at gå på akkord med borgernes frie valg kunne man henstille til, at de private høreklinikker blev borgerens første kontaktpunkt ved høretab. Her er fortsat uudnyttet kapacitet, som kan aktiveres, uden at det behøver at koste de offentlige kasser ekstra. Ved mistanke om underliggende sygdom skal borgerne naturligvis viderehenvises til speciallæge, ligesom borgeren naturligvis skal være berettiget til at få et høreapparat i offentligt eller privat regi, som det måtte passe vedkommende bedst.

Skal sundhedsvæsenets ressourcer prioriteres, må det være logik, at læger og hospitaler først og fremmest fokuserer på særlige tilfælde, børn samt hurtig udredning og behandling af borgere, der er ramt af sygdom.

Bedre arbejdsdeling løser flere problemer
En bedre arbejdsdeling mellem den offentlige og private sektor kan ikke alene frigive betydelige lægelige ressourcer. Den kan også bidrage til en langt større gennemsigtighed på hele høreområdet.

Som situationen er i dag, kan borgere med høretab have store problemer med at orientere sig i de forskellige interesser og regler, som findes på høreområdet.

Ser vi på de interessekonflikter, der findes, så er den væsentligste, at et flertal af de privatpraktiserende ØNH-læger, foruden at fungere som læge, også ejer eller har interesse i en høreapparatsbutik, hvortil de henviser deres ”patienter”, og hvorfra de på vegne af regionerne udleverer høreapparater.

For borgerne, der i reglen er ældre og ofte ganske autoritetstro, er denne virksomhed helt uigennemsigtig. Går man til læge for at få en henvisning til høreapparatbehandling og få vejledning om, hvad man skal for at få et tilskud, så vil man jo ofte følge den flinke læges anbefaling om at gå til en bestemt butik for at købe eller få sit høreapparat.

Har lægen økonomiske interesser i denne butik, er der tale om interessekonflikt af dimensioner. ØNH-lægen er da – i overensstemmelse med Lægeforeningens etiske kodeks – inhabil.

Virkeligheden er, at regionen betaler ØNH-lægen et honorar for at henvise borgeren til en butik, som lægen selv ejer. Den trafik er hverken forsvarlig rent konkurrencemæssigt eller etisk. Regioner, der p.t. holder habilitetsfanen meget højt blandt andet i forbindelse med prioriteringsorganet ”Medicinrådet”, har et særligt ansvar for at kræve, at lægerne er habile - og i øvrigt insistere på større gennemsigtighed og bedre brugerinformation på hele høreområdet.

Det gælder især, fordi regionerne selv anvender ØNH-lægerne som forlænget arm, når ventelisterne på offentligt sygehus går amok.

Et andet område, hvor regionerne har et særligt ansvar, er i forhold til administrationen af de mange regler, der gælder på høreområdet. Reglerne er bureaukratiske og svært tilgængelige for almindelige mennesker.

Det er desuden et problem, at reglerne administreres forskelligt fra region til region. Ikke mærkeligt, at kun få forstår reglerne, og færre magter at klage. Enklere regler, der er formidlet i et let tilgængeligt sprog, bør derfor være en politisk prioritet. Uden gennemsigtighed har borgerne ikke et reelt og frit valg.

Højere kvalitet gennem frit valg
Efter PAKS´ opfattelse er det netop gennem en styrkelse af det frie valg, at vi i Danmark får den bedste og billigste høreomsorg.

Bedste, fordi borgerne kan vælge den løsning, der passer dem bedst, både når det gælder leverandør og konkret høreapparat. Billigst, fordi muligheden for at vælge en privat løsning dels sikrer, at det offentlige sygehusvæsen ikke skal dimensioneres til at håndtere alle danskere med et høretab, dels på grund af den konkurrence, der er internt i den private sektor.

Ser man på gennemsnitspriserne på de løsninger, der leveres i den private sektor, er disse billigere end sammenlignelige løsninger leveret af det offentlige. Formodentligt også billigere end hvad udlevering af offentlige høreapparater via privatpraktiserende ØNH-læger kan klares for. Dette baseret på ØNH-lægernes egne regneeksempler.

Privat sektor vil vise vejen
For sin del vil PAKS øge gennemsigtigheden for forbrugerne og dermed styrke konkurrencen i den private sektor yderligere. Branchen arbejder p.t. med følgende initiativer:

  1. Offentliggørelse af ventetider per medlem/enkelt butik.
  2. Tydelig offentliggørelse af ejerskabsforhold.
  3. Årlige kvalitetsmål for samtlige medlemmer og enkeltbutikker baseret på en fælles branche-standard.    
  4. Bedre mulighed for prissammenligning mellem butikker baseret på forskellige kategorier af høreapparatløsninger.

Gennemsigtighed handler grundlæggende om kommunikation og klare rammer. Set i det lys, er der efter PAKS´ opfattelse behov for, at borgerne, uanset om de henvender sig i den private eller den offentlige sektor, får bedre og mere objektiv information om, hvilke muligheder der findes for hjælp.

PAKS´ vision er, at man som borger får det samme informationstilbud, hvad enten man henvender sig på et hospital eller i en privat høreklinik. På den måde kan borgeren bedst beslutte, om indgangen til en bedre hørelse skal være offentlig eller privat, samt hvilken typer høreapparatløsninger han eller hun som udgangspunkt har behov for.

Hvad gælder rammerne, så har regionerne et særligt ansvar. De har både overenskomst med ØNH-lægerne og administrerer det tilskud, som følger borgeren. Desuden har regionerne en generel prioriteringsagenda, som kun de færreste borgere er bevidste om.

Lad os derfor få alle planer på bordet, således at diskussionen om den fremadrettede indretning af høreområdet kan ske på et så oplyst grundlag som muligt. Det skylder vi de mange tusinde mennesker, der netop nu befinder sig på en offentlig venteliste til hørebehandling.

Forrige artikel Styrelsesdirektør: Tal viser, at patientsikkerhed betaler sig Styrelsesdirektør: Tal viser, at patientsikkerhed betaler sig Næste artikel Foreningen af Speciallæger: Kunder til os gavner patienterne Foreningen af Speciallæger: Kunder til os gavner patienterne