Debat

Patientforening: Ny strategi skal sikre national fordeling af kronikermidler

Arbejdet med en ny kronikerplan skal indføre konkrete standarder for behandlingskvaliteten og sikre, at midler til forebyggelse og rehabilitering bliver fordelt mellem kommunerne fra national side, skriver landsformand i Osteoporoseforeningen Ulla Knappe.

En ny kronikerplan skal have patienten i centrum og gøre op med geografisk ulighed i sundhed, skriver Ulla Knappe.
En ny kronikerplan skal have patienten i centrum og gøre op med geografisk ulighed i sundhed, skriver Ulla Knappe.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ulla Knappe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der findes omkring 200 patientforeninger i Danmark. Osteoporoseforeningen er en af de mange, og vi varetager interessen for de op mod 650.000 danskere med knogleskørhed.

Disse mennesker har ofte også andre kroniske sygdomme, og måske vil de blive ramt af endnu flere, som de bliver ældre, og livet bliver længere. Vi kan kalde dem kronikere.

Temadebat

Hvordan skal ny strategi løse kronikerproblemet?

Regeringen nedsatte i foråret en taskforce, der skal “knække kurven” for kroniske sygdomme i Danmark med inddragelse af regioner, kommuner og life science-industrien. 

Derfor spørger Altinget Sundhed i en ny temadebat centrale sundhedsaktører, eksperter og partier, hvilke konkrete initiativer regeringens nye kronikerstrategi skal indeholde samt hvilke udfordringer, taskforcen bør adressere.

Panelet består af: 

  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
  • Ida Sofie Jensen, koncernchef i LIF
  • Rasmus Horn Langhoff (S), sundhedsordfører
  • Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Jette Skive (DF), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg
  • Susanne Axelsen, formand for LVS
  • Katrine Abildtrup Nielsen, afdelingsleder i RKKP
  • Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Jesper Danneris Luthman, public affairs-director i Rud Pedersen og tidligere branchedirektør i Sundhed Danmark 
  • Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Netop kronikerne udgør størstedelen af den gruppe af mennesker, som de hundredvis af danske patientforeninger kæmper på vegne af. Gruppen af kronikere er faktisk så stor, at den rummer to tredjedele af os alle sammen.

Det er en skræmmende andel. Men det er også virkeligheden.

Som patientforening skal vi, og vores kolleger i branchen, huske at se det store perspektiv. Vi skal huske, at vi i bund og grund alle ønsker et sundhedsvæsen, der tager sig godt af patienterne, og som skaber værdi for den enkelte på tværs og på trods af systemets strukturer.

Vi går ind for en national kronikerplan, der rummer hele patienten og gør op med geografisk ulighed. Vi opfordrer samtidig til at hæve blikket og se på, hvem indsatserne er til for, og hvem der skal gøre planerne til virkelighed.

Gør det, der virker
Cancer, gigt og diabetes er ofte de sygdomme, der dominerer i den offentlige debat. Disse store sygdomme skal selvfølgelig prioriteres, men på den anden side er det ærgerligt, at andre sygdomsområder ikke får opmærksomhed. Og det er trods anbefalinger om konkrete tiltag fra førende eksperter og på trods af muligheden for at realisere en stor gevinst for det enkelte menneske og samfundsøkonomien.

Vi anbefaler, at en national kronikerplan indeholder konkrete standarder, der sikrer forebyggelse, opsporing, patientuddannelse og behandling af kronisk syge danskere i hele landet.

Der er behov for national styring og fordeling af midler, så kommunerne ikke bremses af mangelfulde budgetter.

Ulla Knappe
Landsformand, Osteoporoseforeningen

En kronikerplan skal rumme hele patienten og hele patientforløbet, men bør også indeholde de specialiserede indsatser, der dokumenteret virker. Eksempelvis vores ønske om Fracture Liaison Service (FLS) — et koordinatorbaseret frakturforebyggelsesprogram, som eksperter anbefaler indført på alle akuthospitaler.

Konkret giver FLS mening, fordi en fast koordinator tager fat i patienterne med henblik på opsporing af eventuel osteoporose, når de alligevel er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være gennem en kort dialog om risikofaktorer for osteoporose, når den midaldrende mand eller kvinde alligevel er på skadestuen for at få sat det brækkede håndled i gips. Det giver mening og kan forebygge yderligere brud.

Lad os huske sådanne tiltag fra flere sygdomsområder i den kommende kronikerplan, og lad os få opsporing ind i dialogen.

Kommuner skal uddanne patienterne
Opsporing af kroniske sygdomme fylder meget i den aktuelle debat på Altinget. Vi mener, det er bedre at vide, at man er syg, end at være syg uden at vide det. Vished giver nemlig mulighed for at tage handling.

De største udfordringer ved opsporing opstår imidlertid, hvis der ikke er noget at opspore patienterne til. Derfor bør en ny kronikerplan yderligere indeholde principper for, hvordan man i primærsektoren bør sikre compliance, patientuddannelse og rehabilitering i hele landet.

Vi foreslår, at kommunerne skal forpligtes til at tilbyde uddannelse i egen sygdom.

Ulla Knappe
Landsformand, Osteoporoseforeningen

Her er der behov for national styring og fordeling af midler, så kommunerne ikke bremses af mangelfulde budgetter. Selvfølgelig skal der prioriteres kommunalt, men Christiansborg må også sikre midler til, at kommunerne kan tilbyde hjælp til både behandling og rehabilitering til kronikere.

Fra vores eget sygdomsområde ved vi, at kun 22 af landets 98 kommuner tilbyder patientuddannelse til osteoporoseramte. Det er en ulighed, som skævvrider danskernes muligheder for at leve et godt liv med deres sygdom.

Vi foreslår derfor, at kommunerne skal forpligtes til at tilbyde uddannelse i egen sygdom, uanset om man bliver ramt af osteoporose, KOL, en psykisk lidelse eller noget helt fjerde.

Inddragelse er næste skridt
Alle indsatser kræver ressourcer. Det gælder også de sundhedsfaglige, og jeg er meget enig med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i, at forebyggelse, opsporing og behandling bør varetages i et samarbejde mellem primær og sekundær sektor.

Faktum er, at der mangler læger i Danmark, og at vi derfor ikke kan forvente, at praktiserende læger løser alle de vigtige opgaver på egen hånd. Så hvad med at lægge et større ansvar over på det voksende antal praksissygeplejersker, som alligevel møder patienterne og har indgående kendskab til sygdoms- og behandlingsområdet?

LÆS OGSÅ: Apotekere: Kronikertaskforce skal sætte fokus på overmedicinering

Derudover mener vi, at sundhedsfaglige, såsom fysioterapeuter, ergoterapeuter og SOSU’er, kan bidrage i endnu højere grad end nu med både opsporing og hjælp til kronikere. Det gælder også på osteoporoseområdet, hvor vi som patientforening aktuelt rækker ud til disse fagpersoner med en informationskampagne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Med andre ord er der massevis af stærke menneskelige potentialer derude, som har fagligheden til at løfte kronikerområdet.

Næste skridt bør være, at man inddrager såvel patienter som sundhedsfaglige og deres organisationer i arbejdet for at skabe et bedre Danmark, hvor kronisk syge bliver opsporet, får sammenhængende behandling og ikke mindst hjælp til at leve et så godt liv som muligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00