Podcast: Et nyt kapitel skal skrives i striden mellem kommunerne og regionerne

AJOUR: Når der skal forhandles en ny sundhedsreform skal kommunerne og regionerne på ny forsøge at nå til enighed. Altinget Ajour ser på, hvorfor det er så svært at finde en løsning.

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Lars Løkke Rasmussen fik aldrig muligheden for at gennemføre den sundhedsreform, som han præsenterede inden folketingsvalget i 2019.

I stedet skal der laves en ny aftale med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved bordenden – det blev aftalt i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne.

Her skal både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening komme med input til, hvordan man løser de mest iøjnefaldende problemer på sundhedsområdet.

Det er eksempelvis overgangen mellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger, og hvordan flere patienter bliver behandlet uden for sygehusene.

Men de to parter har en lang historie med at være uenige om meget og enige om lidt, og optakten til de næste forhandlinger har ikke ændret på det.

Hvorfor er det så svært at blive enige for KL og Danske Regioner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, er gæst.

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Forrige artikel Podcast: Kaos med statens sundhedsdata kan gå ud over patienterne og forskningen Podcast: Kaos med statens sundhedsdata kan gå ud over patienterne og forskningen Næste artikel Politisk stuegang: Nyt behandlingsråd skal ikke kun vurdere nye “dimser” Politisk stuegang: Nyt behandlingsråd skal ikke kun vurdere nye “dimser”