R: Forebyggelse frem for forbud skal ændre borgernes alkoholvaner

DEBAT: Et for stort alkoholforbrug er skadeligt i teenageårene, ligesom tidlige vaner er svære at ændre. Vi skal se mere overordnet på alkoholkulturen, skriver sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R).

Af Stinus Lindgreen (R)
Sundhedsordfører

I Danmark har vi en række rekorder, som vi kan være stolte af, men desværre også nogle, som vi godt kunne være foruden. Vi er et land med stor lighed, vi er lykkelige – og vi drikker rigtig meget.

Inden for sundhed er rygning stadig den største ulighedsskabende faktor, som vi kender, med tusinder af dødsfald til følge hvert år. Men den næstmest skadelige vane er alkohol.

Alkohol er en indgroet del af dansk kultur og kan bruges både godt og festligt, når man nyder en øl, et glas vin eller en drink. Jeg kan også godt selv lide alkohol og nyder både øl, vin og whisky. Det er ikke et problem i sig selv, og alkohol kan være med til at gøre en god anledning endnu mere festlig. 

Men det illustrerer også den kultur, som vi har om alkohol i Danmark, og som adskiller sig fra landene omkring os. For vi drikker ofte, og vi drikker mere, end godt er. Når der er en festlig lejlighed, skal der øl og vin på bordet, og er det en trist anledning, kommer snapsen også frem.

Bevares, jeg er ikke hellig. Jeg gør det også selv. Men vi har i Danmark en meget uheldig rekord, når det kommer til mængden – og særligt når det kommer til druk blandt unge. Her udgør mængder og hyppighed et reelt sundhedsproblem.

Sociale og psykologiske konsekvenser
Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme, og der er omkring 2.900 alkoholrelaterede dødsfald årligt. Dertil kommer, at decideret alkoholmisbrug har store sociale og psykologiske konsekvenser for børn og pårørende, ligesom det er forbundet med store samfundsmæssige udgifter. 

Så hvad kan vi gøre? Som sagt kan alkohol sagtens bruges positivt, men vi kan godt diskutere, hvordan vi kan forebygge nogle af de skadevirkninger, der følger af et for stort forbrug.

Hvad med prisen? Man bør selvfølgelig undersøge effekten af at sætte alkoholafgiften op eller sætte en minimumspris på alkohol. For det er klart, at forbruget påvirkes af, at man kan få en øl til et par kroner eller en flaske vodka til en 50'er. Kunne det bruges til at skabe et forbrug, hvor man stadig kan nyde alkohol, men sætte forbruget ned? Eller rykker salget bare over grænsen?

Hvad med tilgængeligheden? Vi har som bekendt aldersgrænser på salg af alkohol, men det er også alment kendt, at de ofte ikke overholdes ude i butikkerne. Det er ikke i orden, og man bør håndhæve lovgivningen i langt højere grad, end tilfældet er.

Vil overveje at se på aldersgrænserne
Er aldersgrænserne for salg af alkohol de rigtige? Bør unge under 18 overhovedet selv kunne købe alkohol, eller bør det være forældrenes ansvar at opdrage og sætte grænser? Som forældre kan man jo købe øl til sine børn på det tidspunkt og i de mængder, som man mener er rimelige. 

Eller bliver det for meget kontrol? Muligvis, men faktum er, at et for stort forbrug især er skadeligt i teenageårene, ligesom vaner grundlagt tidligt er svære at ændre. Hvis man etablerer et fornuftigt forhold til alkohol tidligt, så hænger det nok ved.

Vi kommer derfor ikke uden om at se mere overordnet på vores alkoholkultur.

Vores børn og unge spejler sig ganske naturligt i de voksnes opførsel, og det er i sidste ende vores ansvar at vise, hvordan man kan have et forbrug af alkohol, der netop skaber den gode stemning, som vi godt kan lide, men som ikke bliver for stort.

Jeg tror derfor, at man må se bredt på problemet. Vi skal ikke forbyde, men forebygge, og lovgivning alene løser det ikke. Der skal en kulturændring til, men jeg afviser ikke at se på priserne for derigennem at skubbe forbruget i retning af "lidt, men godt" frem for "druk til du kaster op", ligesom jeg heller ikke er afvisende over for at se på aldersgrænserne.

Forrige artikel KL: Flere borgere skal tidligere i alkoholbehandling KL: Flere borgere skal tidligere i alkoholbehandling Næste artikel DSR: Jagten på kolde hænder må ikke stå i vejen for god ledelse DSR: Jagten på kolde hænder må ikke stå i vejen for god ledelse