Regionsrådsformand: For mange akutopkald er ikke akutte

Akutområdet i hovedstadsområdet – faktisk i hele Danmark – mærker i disse år stigende udfordringer med at kunne følge med, så der bliver taget hurtigt og godt hånd om borgere, der søger råd eller hjælp hos Akuttelefonen 1813, alarm 112 eller på en akutmodtagelse.

I en længere periode har der været rekordmange 112-opkald og et øget tryk på ambulancekørslerne, hvilket igen kan mærkes på hospitalernes akutmodtagelser. Samtidig har vores ambulanceleverandører svært ved at fastholde og rekruttere medarbejdere, og også på 1813 kniber det med særligt at kunne rekruttere sygeplejersker, og vi oplever mindre vilje vil tage ekstra vagter end tidligere.

Dermed ligner akutområdet resten af sundhedssektoren, som i øjeblikket har svært ved at besætte ledige stillinger og sikre, at vagtplanerne kan dækkes.

Vi skal satse på arbejdsmiljøet

Der findes ikke enkle greb til at løse rekrutteringsudfordringer, men et godt sted at starte er øget fokus på arbejdsmiljø, trivsel og høj faglighed, så de sundhedsprofessionelle på akutområdet får gode arbejdsforhold og føler sig værdsatte.

Derfor er vi blandt andet i tæt dialog med ambulanceleverandører om, hvad de som arbejdsgivere kan gøre for fastholdelse og rekruttering, og hvordan regionen for eksempel kan koordinere kørslerne bedst muligt.

Det er en stor udfordring med mangel på ambulancepersonale, og derfor må vi satse på godt arbejdsmiljø, uddannelse og et bredt tværgående samarbejde frem til 2023, hvor Akutberedskabet i Region Hovedstaden overtager en del af ambulancedriften i hovedstadsområdet.

Tre løsninger kan lette presset

Vi arbejder med mange forskellige løsninger for at styrke akutområdet i Region Hovedstaden. Fælles for forbedringerne er, at de skal komme patienter og medarbejdere til gode.

En løsning, der har forbedret arbejdsmiljøet i vores Akutberedskab, er oprettelsen af en ny enhed, der har overtaget alle kørselsbestillinger til patienter, som skal indlægges på et hospital. Den nye enhed letter presset på de medarbejdere i vagtcentralen, der tager 112-opkald og koordinerer ambulancekørslerne til regionens 1,8 millioner borgere.

Det er nødvendigt, at vi som sundhedsvæsen bliver bedre til at guide borgerne til at navigere i vores akuttilbud

Lars Gaardhøj (S)
Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

Vores ambulancer bliver mere og mere avancerede med ny teknologi og komplekse behandlinger, der varetages af højtspecialiseret sundhedsfagligt personale. Derfor har vi i hovedstadsregionen sammen med Falck også taget fat på at få uddannet 59 ekstra ambulancebehandlere i år og sidste år. Det løser ikke rekrutteringsudfordringerne her og nu, men det er et vigtigt skridt på vejen.

En tredje mulig løsning for at mindske presset på akutområdet er et tættere samarbejde mellem regionernes vagtcentraler. Eksempelvis ved spidsbelastning med særligt mange opkald fra borgere eller ambulanceture. Det er en løsning, som kun kan løses på tværs af landet, og derfor glæder jeg mig over, at der er nedsat en national taskforce, som blandt andet har til opgave at komme med bud på, hvordan regionerne kan hjælpe hinanden yderligere.

Borgeres forventninger kan ikke imødekommes

Vi kan klare meget i Danmark ved at samle kræfterne og bruge de fælles ressourcer bedre, men der er også brug for, at vi guider borgerne bedre, så de får lettere ved at finde den rigtige akuthjælp på rette sted og tidspunkt. Det er også en af anbefalingerne fra den eksterne redegørelse vedrørende 112-opkald, som vi har fik lavet i Region Hovedstaden i efteråret 2021.

Vi oplever jævnligt at få opkald til 112 eller Akuttelefonen 1813 fra borgere, der har forventninger, som ikke kan imødekommes – for eksempel at få tilsendt en ambulance og blive tilset i en akutmodtagelse, fordi de måske har forstuvet en fod på fodboldbanen, fået en mindre og ufarlig skade ved havearbejde. Eller borgere, der har haft ondt i maven nogle dage, uden at det bliver bedre, og derfor gerne vil undersøges på et hospital.